BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansk Revision i Sønderborg søger en dygtig og selvkørende bogholder med nogle års erfaring inden for alle bogholderifunktioner.
Om jobbet
Du bliver en del af teamet i en mindre virksomhed, får gode kollegaer, og et fantastisk, uformelt arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor vi lægger vægt på at du kan balancere din tid mellem familie, fritid og arbejde, selvom vi er revisorer.
Jobbet som bogholder omfatter en bred vifte af opgaver indenfor bogholderi i samarbejde med vores kunder og hos os får du den direkte kontakt til kunderne. Vi har kunder indenfor stort set alle brancher, og med meget forskellige behov. Vi er den lokale partner med et godt kendskab til kundens forretning, og har ansvaret for deres daglige bogholderiopgaver, som bl.a. omfatter:
- Finans-, debitor-, kreditor- og lønbogholderi
- Indberetninger til myndigheder mv.
- Udarbejdelse af periodevis afstemninger, rapportering, klargøring af materiale til årsregnskab
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du er uddannet bogholder, økonomiassistent, revisorassistent eller har anden relevant økonomiuddannelse og erfaring. Forventeligt har du minimum 5 års erfaring med alle bogholderifunktioner. Tidligere erfaring fra en revisionsvirksomhed er en fordel, men bestemt ikke et krav.
Som person er du struktureret og ansvarsbevidst, og du trives samtidig med forandringer. Du har et godt humør og et godt drive.
Til dine kvalifikationer hører også, at du:
- er analytisk i din tilgang og har en god talforståelse
- er god til at prioritere dine opgaver
- er serviceminded og har gode kommunikative evner
- er daglig bruger af MS Office-pakken
- gerne har erfaring med E-conomic, Dinero, Danløn og Navision (eller andet ERP-system)
Dansk Revision tilbyder dig
Dansk Revision Sønderborg tilbyder dig en tryg, lokal stilling i en velfunderet dansk virksomhed, som er del af en landsdækkende kæde.
Vi værner om vores uformelle samarbejdsform og tilbyder muligheden for at deltage i fælles aktiviteter. 37 timer om ugen er normalen, og lønpakken indeholder pension og sundhedsforsikring.
Om Dansk Revision
Hos Dansk Revision tror vi på, at vi gennem et tæt samarbejde kan skabe mere værdi for kundens forretning.
Jamen, er det ikke, hvad alle revisorer siger? Jo, men forskellen er, at selvom vi er en landsdækkende kæde med over 450 medarbejdere, så er vores 29 kontorer lokalt forankret i de byer, hvor vi har hjemme. Så vi er en del af det lokale erhvervsliv og dermed tættere på vore kunder.
Tro os, det gør en forskel.
Vi er medlem af GGI - Geneva Group International, der udover at være et revisorsamarbejde også er en af verdens største alliancer mellem revisorer og advokater. Alle medlemmer er nøje udvalgte, og vores medlemskab i denne alliance giver dig adgang til revisorer og advokater i 124 lande. GGI-alliancen er 584 juridiske enheder, med 817 kontorer i 124 lande. Vi beskæftiger tilsammen over 28.000 ansatte på verdensplan.
I Dansk Revision bygger vi vores forretning på 3 værdier:
Nærvær - I Dansk Revision tror vi på, at nærvær i alt, hvad vi gør - netop gør forskellen.
Faglighed - I Dansk Revision er vi fagligt kompetente og stræber kontinuerligt efter at udbygge og vedligeholde denne stærke faglighed. Vi ved, at en stærk faglighed er medvirkende til vores succes som rådgivere.
Engagement - I Dansk Revision er vi hele tiden på forkant, og vores personlige engagement er en driver både internt og eksternt.
Kort sagt er vi kundens rådgiver og sparringspartner til en effektiv udvikling af kundens virksomhed. Velkommen hos Dansk Revision
For yderligere oplysninger se her: www.danskrevision.dk
Ansøgning
JKS CAREER varetager ansøgningsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning med CV samt relevante bilag via linket i annoncen. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
JKS a/s, Sønderborg, Nørrekobbel 7B, st. tv, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1601&ProjectId=153954&DepartmentId=19020&MediaId=4619&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894278