Kendt youtuber får egen burger og milkshake hos burgerbar i Sønderborg

Alexander Husum, en af landets største YouTube-fænomener, får sin egen nachos-smagende burger og sliksmagende milkshake på menuen hos The Burger Concept fra 1. juni til 30. august (Foto: The Burger Concept)
dato

Alexander Husum, en af landets største YouTube-fænomener, får sin egen nachos-smagende burger og sliksmagende milkshake på menuen hos The Burger Concept i Sønderborg fra 1. juni til 30. august. 

For første gang får en kendt youtuber sin egen burger og milkshake på menuen hos The Burger Concept i Sønderborg. 27-årige Alexander Husum lancerer lørdag den 1. juni en burger med crunchy chicken, chili cheesetops, guacamole og grønt samt en milkshake med sour fizzy-slikkugler, vanilje-shakemiks og flødeskum.

– Muligheden for at lancere min helt egen burgermenu vækkede en gammel drøm til live. Selvom mine køkkenevner ikke er de største, var jeg fast besluttet på at skabe en burgeroplevelse ud over det sædvanlige. Jeg glæder mig virkelig til at dele den, siger Alexander Husum og tilføjer:

 – Min burger skulle skille sig ud fra mængden. Derfor har jeg udviklet en burger med sprød paneret kylling, guacamole og creme fraiche-dressing, der smager af nachos. Den ledsages af en milkshake med surt knasende slik, som efterlader den mest blå tunge i byen. 

Husum-burger og Husum-shake vil være på menukortet i perioden 1. juni til og med 30. august hos The Burger Concept og hos takeaway-portalerne Wolt, Just Eat og Hungry.

Ikke set før
Husum-burger og Husum-milkshake er udviklet af Alexander Husum i samarbejde med The Burger Concept’s danske gastronomer. Ifølge Simon Franck Jakobsen, direktør og medejer hos The Burger Concept, er varianterne ikke set før i markedet. 

– Alexander Husum er kendt for sin kreativitet og evne til at tænke ud af boksen, og det har han overført til sin signaturburger og -milkshake. Vores DNA er at forny og variere vores udbud, og det har været fantastisk at samarbejde med en af landets største youtubere om netop det, siger Simon Franck Jakobsen. 

Alexander Husum viser udviklingen af sin burger på YouTube. Se videoen her.

The Burger Concept er en hurtigvoksende dansk fastfood-kæde med 15 fysiske takeaway-restauranter fordelt i landet. Virksomheden har samarbejder med Wolt, Just-Eat og Hungry. Læs mere på www.theburgerconcept.com

Kilde: The Burger Concept
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.