Konsulent til skole- og uddannelsesafdelingen i Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret medarbejder til en spændende stilling som konsulent til Skole- og Uddannelsesafdelingen, som er forankret i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.

Vi er en arbejdsplads med dygtige kollegaer, der løser mange forskellige opgaver – alle sammen i sidste ende med børnene og de unge i Sønderborg for øje. Du vil indgå i et stærkt team, hvor opgaverne spænder vidt, og tillidsfuldt samarbejde er i højsædet. Vi har det godt med hinanden.

Det samlede skoleområde består af folkeskoler, børneuniverser, SFO, specialskole, Vidensby Sønderborg samt Virksomhedsenhed.

Om jobbet

Dine opgaver vil være forskelligartede og udvikle sig over tid. De vil blandt andet omhandle følgende:

  • Dialog og sparring med skolerne og rådgive dem omkring lovgivning, drift mm.
  • Udmønte lokale og nationale beslutninger i samarbejde med kolleger i Børn, Uddannelse og Sundhed, øvrige samarbejdspartnere og forvaltninger
  • Indgå i servicering af det politiske niveau
  • Være opdateret på nyeste lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger og sikre videreformidling af disse til relevante parter
  • Facilitering af læringssamtaler og skoleudviklingssamtaler.

Som konsulent arbejder du med understøttelse af såvel pædagogiske medarbejdere og ledere samt chefgruppe og det politiske udvalg.

Du har forskellige typer af opgaver på samme tid, så du skal kunne skabe overblik, prioritere og sætte retning, så du når i mål.

Du skal motiveres af at holde dig orienteret i relevante dagsordener indenfor skoleområdet, såvel lokalt som nationalt.

Vi lægger vægt på at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer:

  • At du har faglig viden og kendskab til skole- og uddannelsesområdet og evt. praksiserfaring fra folkeskoleverden
  • At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • At du har erfaring med forvaltningspraksis og politiske beslutningsprocesser
  • At du hurtigt kan sætte dig ind i komplekse sager, ny lovgivning, datamateriale og politiske aftaler – og omsætte og videreformidle det på en overskuelig måde
  • Er en stærk formidler både i skrift og tale med blik for målgruppen
  • Har gode samarbejdsevner og er god til at håndtere interessenter eksternt såvel som internt
  • Har sans for detaljer og processer, med øje for både helhed, mål og deadlines
  • Er i stand til at arbejde både selvstændigt og i teams
  • God til at bevare overblikket og evner at arbejde struktureret i en omskiftelig hverdag
  • Kan give og modtage konstruktiv feedback.

Vi tilbyder dig

  • En spændende og ambitiøs arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er et fælles fokus på kvaliteten i opgaveløsningen
  • En arbejdsplads der prioriterer udviklingsmuligheder, fagligt og personligt
  • Et arbejdsfællesskab der er præget af dialog, feedback og et fælles ansvar
  • En bred opgaveportefølje der kan udfordre og udvikle
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for i høj grad at tilrettelægge sin egen arbejdsdag

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. november 2024

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte Skole- og Uddannelseschef Simone de Lemos på tlf.: 3035 8398

Ansøgningsfristen er mandag d. 23. september 2024

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 26. september 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=33bf4535)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110101

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet