Stærk kulturfaglig profil til kultur- og eventteamet i Kultur, Idræt og Fritid
Kulturkonsulent til Sønderborg Kommune
Vil du have en aktiv rolle i forhold til udviklingen af Sønderborgs kulturliv?
Vi søger en ny kollega til kultur-og eventteamet, som kan kombinere stærk kulturfaglighed med solid administrativ erfaring, politisk forståelse og evnen til at omsætte gode ideer til realistiske indsatser. Du får en central rolle i arbejdet med kulturudvikling, events, partnerskaber og politisk betjening – hvor du skal kunne bevæge dig sikkert mellem strategiske drøftelser, konkrete projekter og den daglige sagsbehandling.
Hvorfor skal du søge en stilling hos os?
Hos os får du mulighed for at arbejde midt i et kulturområde med høje ambitioner og stor gennemslagskraft. Sønderborg har en kulturel styrkeposition i regionen med markante institutioner og events, der sætter kommunen på landkortet. Vi tør tænke stort, arbejder tæt sammen på tværs og formår at få meget ud af de rammer vi arbejder indenfor. Du bliver en del af et stærkt team, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum. Vi brænder for kulturen og det vi arbejder med.
Om stillingen
Som kulturkonsulent får du en bred opgaveportefølje, hvor kulturfaglig udvikling, samarbejde, koordinering og administration går hånd i hånd. Opgaverne vil både være udadvendte og strategiske – og helt konkrete og administrative. Afdelingen understøtter det politiske udvalg for Kultur, Handel og Turisme, som aktuelt er i gang med at udarbejde en ny kulturpolitik.
Du får blandt andet ansvar for at:
- Understøtte arbejdet med kulturpolitik, handleplaner og strategiske indsatser på kulturområdet.
- Skabe sammenhæng mellem politiske visioner, kulturanalyse og praksis.
- Samarbejde bredt med kulturaktører, institutioner og øvrige samarbejdspartnere for at sikre, at politikken får reel effekt i hverdagen.
- Rådgive, sparre med og vejlede kulturaktører, institutioner, foreninger, arrangører og interne samarbejdspartnere.
- Udvikle, koordinere og gennemføre kulturprojekter, events og tværgående indsatser, som besluttes og prioriteres politisk og administrativt.
- Forberede og behandle ansøgninger, aftaler, tilskudssager og puljer samt løbende dialog med ansøgere og aktører.
- Producere dagsorden, sagsfremstillinger, notater og øvrig politisk og administrativ betjening.
- Lave fondsansøgninger og arbejde for en bæredygtig finansieringsmodel for kultur- og eventindsatser.
- Bidrage til at udvikle og styrke kulturområdet gennem både strategiske og praktiske indsatser.
Kompetence – hvem søger vi?
Vi leder efter en kollega, der kan balancere mellem at arbejde strategisk og praktisk, og som trives med både at planlægge og føre opgaver ud i livet. Du har overblik, kan skabe struktur og sikre fremdrift, men du er også fleksibel og kan tilpasse dig, når opgaverne kræver det. Du har let ved at samarbejde med mange forskellige aktører og kan både tage initiativ og følge opgaver til dørs.
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant kulturfaglig baggrund og erfaring fra kulturområdet.
- Har erfaring med projekt- og procesledelse samt samarbejde på tværs af mange aktører.
- Arbejder analytisk og skaber struktur, overblik og fremdrift.
- Har erfaring med fundraising.
- Kan navigere i politiske processer og understøtte ledelsen.
- Trives med både strategisk udvikling og praktisk gennemførelse af kulturprojekter.
- Har erfaring med sagsfremstillinger, notater og beslutningsgrundlag.
- Har et stærkt og bredt netværk i kulturlivet.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Ansættelse
Ansøgningsfrist: 23. august
Kandidatudvælgelsen: 24. august
Vi forventer at afholde samtaler: 26. august
(Dato for evt. 2. runde: 28. august)
Tiltrædelse: 1. oktober 2026, eller snarest muligt.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte teamleder Tanja Zeba Horst, tzeb@sonderborg.dk /27905528. Der gøres opmærksom på ferieperiode frem til den 10. august. Eventuelle opkald og henvendelser vil derfor blive besvaret efter ferien.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kultur og Events, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7689b9a6-baf5-4be5-98b4-c4bd695430c3