Kunderådgiver til YouSee kundecenter i Sønderborg - Skab den bedste kundeoplevelse 🌟

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

YouSee søger kunderådgivere til vores kundecenter i Sønderborg 

Brænder du for at skabe den bedste kundeoplevelse? 😎

Og kan du se dig selv besvare på disse henvendelser fra vores kunder?

  • ”Jeg kan ikke få signal til min tv-boks”
  • ”Mit internet virker ikke, og det virkede for en time siden”
  • ”Jeg skal have hjælp til opsætning af min nye router”

   

Som kunderådgiver vil du arbejde med indgående opkald fra vores kunder - det betyder, at kunderne ringer til dig og ikke omvendt. Her handler det om at hjælpe kunden med udfordringer ift. tv, internet eller mobil og spørgsmål til deres produkter, men også sikre, at vores kunder har de rigtige YouSee produkter.

Men bare rolig, i de første 6 uger er du under intern oplæring. Under oplæringen vil du lære alt om vores tekniske support, systemer og produkter. Der vil også være telefontid på skemaet, da det er her, hvor du lærer at bruge alt den viden, som du får løbende igennem undervisningen. Af hensyn til oplæringen er det ikke muligt, at du afvikler ferie i de første 2 måneder af ansættelsen.

Skal jeg også sælge som kunderådgiver? 🤔

Det korte svar er, JA!

Behovsafdækning er en vigtig del af at skabe den bedste kundeoplevelse. Du skal være nysgerrige på de løsninger, som kunderne allerede har hos os, og de muligheder, de får ved at samle hele husstandens løsning hos YouSee. Du har ansvar for at tage disse nysgerrige dialoger, da kundernes behov ændrer sig med tiden, og vi i YouSee løbende tilpasser vores produktportefølje til fordel for kunderne.

⭐ Lidt om dig ⭐

Vil du være en del af vores team? Hos os er diversitet ikke bare velkommen – det er vores styrke. Vi tror på, at forskellighed beriger vores arbejdsmiljø. Vi værdsætter det, som hver enkelt medarbejder bringer med sig, og tror på, at mangfoldighed er nøglen til succes. 

Vi forventer, at du vil gå den ekstra mil for vores kunder. Du vil opleve en hverdag, hvor tingene går hurtigt, og det er vigtigt, at du motiveres og trives i et performance miljø. Det er en fordel, at du kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Du er empatisk og troværdig
  • Du kan bevare overblikket
  • Du tør at fejle
  • Du tager ansvar for dit arbejde

I vores teams er der fokus på god trivsel, teamwork og på din udvikling. Vi prioriterer tid til læring og arbejder med at løfte vores kompetencer sammen! Vi stiller krav til hinanden og arbejder struktureret i et uformelt miljø.

Du tilbydes 👇

  • Fast timeløn og weekendstillæg
  • Individuel provisionsordning
  • Pensionsordning, fritvalgskonto og PFA sundhedsordning
  • Rabat på bredbånd, tv og mobilabonnementer
  • Konkurrencer, som gør hverdagen lidt sjovere
  • Sociale arrangementer

Godt at vide 💡

  • Fuldtid - Du får gennemsnitlig 37 timer i ugen
  • Åbningstiderne er således; Alle hverdage fra kl. 8.00-18.00. Weekend fra kl. 9.00-18.00
  • Du skal regne md 5-9 timers arbejdsdage inkl. arbejde hver 3. weekend
  • Du vil have arbejdsplads på Ellegårdvej 23A, 6400 Sønderborg

Vi holder jobsamtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag ved at klikke på "Ansøg nu".

Du kan få mere at vide om stillingen ved at skrive til nytjob@yousee.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nuuday, Ellegårdvej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058410

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet