Timeglasset søger en lærer med stærke didaktiske og pædagogiske kompetencer
30 timer ugentligt
Brænder du for relationsskabende undervisning og drømmer du om at gøre en stor forskel for børn og unge, der har det fagligt svært? Er du selvstændig og har humor? Har du lyst til at lære nyt og udvikle specialviden inden for dine fag, samtidig med, at du bliver en del af en virksomhed i rivende udvikling?
Så læs videre og ansøg gerne allerede i dag.
Hvad bliver du en del af?
Timeglasset er et mindre firma, stiftet i 2018 af Susan Rosenberg, som i dag er indehaver af virksomheden sammen med Jannie Dollerup Schønwandt. Vi har base i Sønderborg, samt en mindre afdeling i Haderslev. Du vil komme til at indgå i vores undervisningsteam, primært i Sønderborg.
Timeglassets undervisning tager afsæt i en anerkendende tilgang til eleven, hvor der er fokus på den tætte relation mellem elev og lærer, gode og rolige rammer, samt et tæt forældresamarbejde.
Om dig
Vi ser gerne, at du er læreruddannet med dansk som linjefag samt evt. matematik eller engelsk og meget gerne med erfaring udenfor folkeskolen. Vigtigst er det dog, at du brænder for at undervise og får energi af at flytte eleverne og sætter pris på rammer, der byder på ro og harmoni . Vi giver dig oplæring i vores undervisningsmetoder, men det kan være en fordel, at du har erfaring med ordblindeundervisning eller læsevejledning. Du skal have lyst til at have dit virke i en lille virksomhed.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Brænder for relationer og dét at gøre en forskel
- Er stabil, både i din arbejdsgang og i relationen til eleverne
- Er proaktiv og i stand til selvstændigt at tage initiativ til den daglige drift
- Er initiativrig og idérig f.eks. ift. undervisningsmetoder
- Er didaktisk stærk og evt. har kendskab til LST (Læse-skrive teknologier)
- Har flair for IT, herunder PowerPoint, Word, Google Drev og Excel.
- Er god til at samarbejde og at skabe dialog på tværs af forskelligheder
- Har et koordinerende gen, hvor du har sans for detaljer og formår at være struktureret
- Er humoristisk og har en let tilgang til livet samt en god portion selvironi – det smitter nemlig😊
Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor du får ansvar og opgaver, der udvikler, udfordrer og udvider din horisont.
Hos Timeglasset skaber vi sammen den bedste arbejdsdag, hver dag – fordi vi vil, og fordi vi kan. Vi fejrer succeserne sammen, fordi fællesskab er en værdi, vi sætter højt.
Din arbejdstid bliver i gennemsnit 30 timer i ugen, med mulighed for flere timer på sigt. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem kl. 08:00 og kl. 19:00. Vi tilbyder sundhedsforsikring og pension samt ferie som hovedsageligt følger folkeskolernes feriekalender.
Brænder du for at gøre en forskel og kan du spejle dig i vores værdier? Så vil vi glæde os til at høre fra dig – og opfordrer dig til at kontakte os, før du sender din ansøgning og dit CV og/eller video præsentation.
Yderligere information
Hvis du ønsker yderligere information om Timeglasset, kan du besøge vores hjemmeside Timeglasset eller kontakte Susan Rosenberg, mobil 40503220, mail susan@timeglasset.dk.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst Jannie Dollerup Schønwandt, mobil 49406750, mail jannie@timeglasset.dk.
Send din ansøgning samt CV til stilling@timeglasset.dk, venligst i emnefelt anfør: Læreransøgning 2026. Ansøgningen skal også indeholde dit uddannelsesbevis, og være i hænde senest den 5. januar 2026, men ansøgninger behandles løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: Så snart som muligt, men senest 5. januar 2026 med tiltrædelse senest 1/3-26.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Timeglasset ApS, Sundquistsgade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/680bb3c0-895d-4711-ac8e-130b989c3d65