Ledende overlæge og forsker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som overenskomstansat overlæge og forsker ved Dansk Gigthospital og Center for Viden om Gigt i Sønderborg er ledig til besættelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i reumatologisk ambulatorium med ansvar for bindevævssygdomme . I Center for Viden om Gigt vil du tage aktivt del i det videnskabelige og strategiunderstøttende arbejde, herunder i aktiviteter der støtter vidensdeling og netværksdannelse.

Du vil indgå i
En lægestab der udgøres af 7 overlæger, heraf en cheflæge og en uddannelsesansvarlig overlæge, samt 7 yngre læger, heraf to afdelingslæger, en i hoveduddannelsesstilling og tre i introduktionsstilling.

Du indgår på lige fod med afdelingens øvrige overlæger i uddannelsen af de uddannelsessøgende læger og forventes tillige at indgå i overlægeberedskabsvagten og visitations-teamet.

Som ledende overlæge med ansvar for bindevævssygdomme vil du indgå i hospitalets Lederforum

En forskerstab i Center for Viden om Gigt under lægelig ledelse og der udover to professorer i rehabilitering i delt stilling, en klinisk lektor, tre postdoc-medarbejdere, seks ph.d.-studerende, en radiograf, en sekretær, en sygeplejerske, en projektleder og en kommunikationsmedarbejder.

Om Gigthospitalet:
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen og er Danmarks eneste specialhospital som udelukkende beskæftiger sig med reumatologiske sygdomme. Hospitalet er endvidere omfattet af frit sygehusvalg og modtager således reumatologiske patienter fra hele landet til såvel stationær som ambulant udredning og behandling.

Gigthospitalet varetager den reumatologiske funktion for Region Syddanmark, og modtager patienter med såvel inflammatoriske som ikke-inflammatoriske lidelser.

Hospitalet har 28 senge og behandler årligt ca. 750 patienter i stationært regi og har derud over ca. 26.500 ambulante ydelser/år indbefattet biologisk behandling, DXA skanninger og ultralydsfunktion.

Hospitalet fungerer som et offentligt sygehus med både ambulante patientforløb og elektive patientforløb under indlæggelse, tillige med akut funktion, tilsynspligt og rådgivning. Dertil kommer de dertilhørende uddannelses-, forsknings- og kvalitetsmæssige forpligtigelser.

Gigthospitalet rummer også Center for Viden om Gigt, som er tilknyttet gennem aftaler med Region Syddanmark og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SDU).

Dansk Gigthospital har en veludviklet og kvalificeret opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er desuden en mangeårig erfaring med tæt tværfagligt klinisk samarbejde i den reumatologisk rehabilitering af patienter med komplekse reumatologiske problemstillinger under indlæggelse.

Den daglige drift af Dansk Gigthospital forestås af en hospitalschef der også er afdelingens cheflæge.

Der er en omfattende erfaring med dialogbaseret ledelse og en flad ledelsesstruktur samt en stigende uddelegering af driftsledelsesansvar til et tværfagligt ledelsesteam. Ovennævnte organisation giver gode muligheder for spændende udfordringer og indflydelse i et hus der er præget at korte kommandoveje, et entusiastisk engageret personale med fokus på reumatologiske sygdomme og udredning, behandling, forskning og uddannelse inden for disse.

Gigtforeningen og dens behandlingssteder er i færd med at omsætte en ambitiøs vision om at ”give mere til flere og større effekt for den enkelte” og i den forbindelse er der iværksat flere strategiske projekter der aktuelt tegner udviklingen af arbejdspladsen i form af omlægning af arbejdsgange og udvikling af nye tiltag og tilbud.

Kvalitet:
Gigthospitalet har en veludviklet kvalitets- og sikkerhedsorganisation og ligger med gode resultater i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse (LUP) både i de ambulante og de stationære aktiviteter. Gigthospitalet har desuden en veludbygget fokus på brugerinddragelse med etableret brugerråd og med fokus på det gode patientforløb.

Vi forventer at:

  • vores nye overlæge er speciallæge i intern medicin: reumatologi og brænder for at tage ansvar og tage aktivt del i klinikken og den faglige samt behandlingsmæssige udvikling af reumatologien.
  • du er fagligt ambitiøs og visionær
  • du har bred erfaring med udredning og behandling af bindevævssygdomme
  • du har lyst til at lede og tage ansvar
  • du er uddannet forsker, har høje faglige kvalifikationer svarende til en klinisk lektor
  • du er fleksibel og nem at samarbejde med på alle niveauer
  • du er optaget af at bidrage til det gode arbejdsmiljø ved en tydelig, anerkendende og positiv tilgang til kommunikation.
Vi tilbyder:

  • en attraktiv stilling med store muligheder for at få indflydelse på hospitalets og Center for Viden om Gigts fremtidige udvikling.
  • en personlig udviklingsplan og/eller supplerende efteruddannelse
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS vedr. regionalt ansatte lægelige chefer

Ansøgning:
Du bedes fremsende motiveret ansøgning og med bedst mulig dokumentation forholde dig konkret og systematisk til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale.

Flere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til hospitalschef/cheflæge Afshin A. Christiansen på telefon 73654040 eller aachristiansen@danskgigthospital.dk.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos lønkonsulent Susanne Berg Steffensen telefon 73 65 40 04 eller sbergsteffensen@danskgigthospital.dk.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. april 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dansk Gigthospital, Engelshøjgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021717

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet