Chef for plejecentre og kontrakter
– med ansvar for kvalitet, udvikling og stærke fællesskaber
Vil du stå i spidsen for et af kommunens mest centrale velfærdsområder – og drive udviklingen af både ældre- og eksterne tilbud på socialområdet i en tid med reformer, forventninger og stigende kompleksitet?
I Sønderborg Kommune tror vi på, at kvalitet og trivsel skabes i relationerne mellem mennesker. Vi arbejder med stærk faglighed, tydelig retning og tæt samarbejde med borgere, pårørende og civilsamfund. Nu søger vi en chef, der med betydelig erfaring i chefrollen kan videreudvikle området og samtidig sikre en stabil og robust drift.
Vi har mod til nytænkning og til at bryde med det vante, derfor inviterer vi alle med på rejsen: borgerne, deres netværk, fagfolk og civilsamfund. For velfærd er ikke noget, vi leverer til folk – det er noget, vi skaber i fællesskab, baseret på dialoger med borgerne og pårørende.
Et område med både drift og udviklingskraft
Du får ansvar for et område med dygtige ledere, solide resultater og stor politisk bevågenhed. Ældrereform, helhedspleje og øget kompleksitet i socialområdet stiller nye krav til ledelse, prioritering og samarbejde – og her får du en nøglerolle. Opgaverne kræver en chef, der er fortrolig med at stå i chefspændet, navigere i komplekse beslutningsrum og sætte retning på tværs af en stor organisation.
Vi ønsker en chef, der kan styrke kvaliteten på plejecentrene, sikre ordentlighed i samarbejdet med eksterne tilbud på socialområdet og skabe helhed på tværs af fagligheder, organisation og lokalsamfund.
Dine hovedopgaver
Som chef får du ansvar for:
- implementering af ældrereformen, helhedsplejen og tydelige kvalitetsstandarder
- kontrakter og samarbejde med eksterne tilbud på socialområdet – med fokus på faglig kvalitet og gennemsigtighed
- drift og økonomistyring i et stort og komplekst område
- udvikling af driften med øget brug af teknologier og velfærdsteknologi
- udvikling af plejecentrene som stærke faglige miljøer og lokale kraftcentre
- gennemføre udbud og indgå driftsaftaler med private leverandører
- lederudvikling og fælles ledelseskultur, der skaber retning og stabilitet
- tværgående samarbejde – både internt og med civilsamfund og eksterne aktører
- strategisk fokus på rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling.
Din profil
Vi søger en chef, der:
- har relevant uddannelse og dokumenteret, solid ledelseserfaring – meget gerne fra en tidligere chefstilling
- har væsentlig cheferfaring med ledelse af ledere og ansvar for større driftsområder
- har fokus på nærmeste udviklingszone
- kan balancere drift, økonomi og udvikling – og skabe klar retning i kompleksitet
- arbejder strategisk, analytisk og helhedsorienteret
- har fokus på moderne teknologi og velfærdsteknologiske muligheder
- skaber følgeskab gennem stærke relationer, tydelig kommunikation og ordentlighed
- har blik for både faglig kvalitet, mennesker og muligheder
- kan invitere borgere, pårørende og civilsamfund ind som medskaber.
Vi tilbyder et ambitiøst ældre- og socialområdet i Sønderborg Kommune, hvor du kommer til at indgå i en engageret chefgruppe, der arbejder strategisk og gennem dynamiske fællesskaber for at præge retning, kultur og udvikling.
Du kan læse mere i job- og stillingsprofil her
Du kan få yderligere oplysninger ved direktør Klaus Liestmann 27 90 04 58 eller klli@sonderborg.dk.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende "Aftale om aflønning af chefer".
Tidsplan for ansættelsen
Ansøgning sendes via det elektroniske på Sønderborg Kommunes hjemmeside senest den 25. januar 2026.
Samtalerunde afvikles den 29. januar 2026 i tidsrummet kl. 8.30-16.30.
Ansøgeren forventes at tiltræde 1. marts 2026.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune, Plejecentre og Kontrakter, Ellegårdvej, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fee6662e-5d71-4468-a044-904d8b10a27e