BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Boligforeningen B42 søger
Økonomichef
Boligforeningen B42 søger en kvalificeret økonomichef med tiltrædelse efter aftale. Vores nuværende økonomichef gennem mange år har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en, der kan tage B42s økonomifunktion videre ind i en optimering af hele B42s forretning.
Om jobbet
Vores økonomifunktion er et mindre team af dedikerede medarbejdere. Du vil opleve en inspirerende og varieret arbejdsdag i et miljø præget af hastig udvikling, hvor du vil være med til at implementere og forme forandringer.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver kan nævnes som følger:
- Sikre løbende kontrol, afstemning og rapportering inden gængse regnskabsmæssige poster, såsom omsætning, husleje, debitorer, kreditorer, moms mv.
- Bidrage til virksomhedens strategi gennem budgettering, udarbejdelse af månedsrapporter, afdelingsopfølgninger mv.
- Opbygge og optimere selskabets systemer og rapporteringsværktøjer
- Før tilsyn med og være ansvarlig for sædvanlige driftsopgaver, herunder:
Budgetter, regnskaber, intern revision, byggeregnskaber, debitor og kreditorstyring, afstemning og betalinger, udarbejdelse af forbrugsregnskaber og flytteopgørelser
Vi forestiller os at du
- Har færdiggjort relevant økonomisk uddannelse og har minimum 3 års erfaring inden for økonomi som fx revisor, controller eller regnskabsmedarbejder
- Har ledelseserfaring
- Har godt kendskab til Årsregnskabsloven – og gerne fra et alment boligselskab
- Har modet til at præsentere løsninger på udfordringer og brænder for at optimere og effektivisere arbejdsgange
- Har et kommercielt mindset/god forretningsforståelse og tør stille de nysgerrige, udfordrende og kritiske spørgsmål
- Vil gerne træde ind i et nyt job, hvor rutineopgaver fylder en del, men hvor din evne til at automatisere og simplificere arbejdsgange kommer i spil
- Du er nysgerrig på, hvordan tingene virker, og finder det naturligt at stille spørgsmål og udfordre status quo
- Stortrives med at fordybe dig i regnearkene, ligesom du trives i at opbygge tillidsfulde relationer med kollegaer
- Er mester i Excel
Vi tilbyder
Hos os bliver du ledere af Økonomiafdelingen, og refererer direkte til Direktøren.
Vi har en flad organisationsstruktur, hvor du selv vil få mulighed for at tage ansvar og præge dine arbejdsopgaver.
Vi lægger stor vægt på din trivsel både socialt og fagligt, og vi mener, at dine kolleger spiller en vigtig rolle i at støtte dig. Det er nemlig vigtigt for os, at det skal være sjovt at gå på arbejde, så du skal have det godt med at arbejde i et uformelt miljø, hvor humor og godt kollegaskab fylder i hverdagen.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer per uge, aflønnet efter kvalifikationer og overenskomst. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra.
Om B42
B42 er en almen boligforening, der administrerer 49 almene boligafdelinger med ca. 2.200 lejligheder.
I administrationen vil du møde 25 engagerede kolleger, der sammen med vores 30 håndværkere gør alt, hvad de kan for at administrere og servicere vores lejere.
B42 gennemgår i øjeblikket en fornyelses- og forandringsproces, der er fokuseret på kvalitet- og kundeservice i alles daglige arbejde.
Det betyder at vi oplever nytænkning af opgaver, forandringer i dagligdagen og til tider travlhed, når vi både skal passe den daglige drift og tænke nyt – samtidigt.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning med oplysning om personlige data, tidligere beskæftigelse og uddannelse bedes fremsendt på mail til job@b42.dk, Mrk. “Økonomichef.”
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Direktør Lars B. Riemann, tlf. 73 42 30 97.
Vi indkalder løbende kandidater til samtaler og stopper rekrutteringen, når rette kandidat er fundet. Stillingen tiltrædes efter aftale, men gerne hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Boligforeningen B42, Holger Drachmanns Gade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107409