Madelskende Kok/Cater til Moderne Kantineservice på Alsion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en madentusiast med stort M og vil du gerne arbejde et sted, hvor du kan nørde madspild, økologi og bæredygtighed? 

Matcher du vores vision: ”DinnerdeLuxe har en vision, der bygger på en passion: At servere madoplevelser ind i hjertet på vores kunder. Derfor skal vi lægge kræfter og ærlighed i alt, hvad vi laver. Vi vil sætte nye standarder indenfor catering. Vi vil tilbyde mad og service i top, så ingen er i tvivl om, hvem vi er, hvor vi er og hvorfor vi er her.”

Du er:
Faglært Kok/Cater eller lign. med en køkkenfaglig uddannelse og selvfølgelig vild med alt, hvad der handler om mad. Din faglige rygsæk er godt fyldt op, og du er vant til at være kreativ i et køkken og kreere masser af farverige og smagfulde retter. Det er et krav, at du er faglært indenfor et relevant felt, og vi ser positivt på, at du har erfaring indenfor kantineverdenen, selvom det ikke er et must.

Som person har du et positivt mindset, og det falder dig naturligt at være serviceminded overfor både kunder og kollegaer. Teamet vil kunne mærke dit engagement og din arbejdsomhed, og se at du både er løsningsorienteret og omstillingsparat.
Vi er så heldige, at arbejde i et miljø med mange internationale studerende, så du kan jonglere sprogligt med mere end dansk.


Jobbet:
Jobbet som kok/cater hos os på Alsion er en unik mulighed for dig til at blive en del af et moderne kantinekoncept. Du vil komme til at indgå i et team af andre madglade medarbejdere. Arbejdstiden ligger i spændet mellem kl. 06 og 16. Aften og weekend arrangementer kan forekomme i forbindelse med afholdelse af koncerter. Du har en god energi, de unge mennesker kan spejle sig i, du er nytænkende og kan lave moderne mad holdt op mod målgruppen. Du vil i dette job referere til vores erfarne køkkenchef.

Arbejdsopgaver:
I stillingen vil du i høj grad indgå i den daglige produktion af velsmagende mad lavet fra bunden, det gælder både varmt og koldt køkken, salat og plantebaseret mad. Der vil også være anretning af dagens mødeforplejning og du skal betjene kunder i salgsområdet. Jobbet indebærer også forskellige praktiske opgaver i køkkenet som opfyldning og rengøring, eller hvor der ellers er brug for du går til hånde.
Kørekort er et krav.


Vi tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling med ansvar og gode muligheder for at sætte dit præg på både smag og arbejdsgange.

Desuden tilbyder vi gode muligheder for videreudvikling, hvor du vil få adgang til adskillige kurser og kompetenceløft igennem vores eget akademi. 

Spørgsmål?
Kontakt Drift- og Kundechef Brian Hjelm på job.brian@dinnerdeluxe.dk eller på telefon 25282864.

Tiltrædelse:
1. september 2024. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rigtige kandidat er fundet, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag!

Send ansøgning og CV (meget gerne med referencer) til job.brian@dinnerdeluxe.dk. Skriv ”Kok/cater Alsion” i emnefeltet. Hvis du påfører dine referencer, betragter vi det som et samtykke til at måtte kontakte dem.

Grundet GDPR skal du være opmærksom på, at ansøgninger kun kan mailes til ovenstående mailadresse. Oplys kun de nødvendige personoplysninger som dit navn, telefonnummer og mailadresse, så vi kan kontakte dig ved spørgsmål eller tilbud om samtale.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DINNERDELUXE ApS, Egsagervej, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067814

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet