BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til at sikre, at patienterne på Sygehus Sønderjylland får den rigtige medicin til tiden? Brænder du for logistik og patientsikkerhed? Så har vi brug for din hjælp i Apotekets Indkøb & Logistik team.
Jobbet
Dine opgaver omfatter Apotekets indkøbs- og logistikfunktioner, hvor du sammen med dine kollegaer i teamet vil løse opgaver på tværs af Apoteket, fx. håndtering af lægemiddelbestillinger fra sygehusets afdelinger og eksterne samarbejdspartnere samt indkøb, salg og fakturering.
Mere specifikt drejer det sig om fx ordreafgivelse til apotekets leverandører, opfølgning på restordrer, ajourføring i apotekets IT-system; ApoVision, samt takstrettelser, anden opdatering i varedata, brugerstyring, erstatningskøb mv.
Du vil få en grundig oplæring i dine opgaver.
Arbejdsopgaverne udføres på matriklen i Sønderborg.
Om dig
- Du har flair for IT
- Du har sans for detaljer
- Du brænder for at løse dine opgaver med patientsikkerhed i fokus
- Du har en god telefonstemme
- Du holder af at bidrage med god kommunikation både internt og eksternt – herunder med sundhedsfagligt personale
- Du er initiativrig
- Du kan holde et godt overblik og samtidigt opretholde kvalitet i opgaveløsning
- Du er positiv, fleksibel og bidrager konstruktivt til opgaveløsning
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job på et sygehusapotek i rivende udvikling og med et godt arbejdsmiljø. Vi har netop gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, der viste høj tilfredshed og godt samarbejde internt på apoteket.
Apoteket er en selvstændig afdeling på Sygehus Sønderjylland og servicerer sygehusets tre matrikler, Psykiatrien samt Hospice. Med patientsikkerheden som omdrejningspunkt, spiller Apotekets engagerede medarbejdere en vigtig rolle med levering af lægemidler og relaterede serviceydelser af høj kvalitet.
Vi vægter et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø højt i vores hverdag, vi sætter pris på et godt grin sammen samt kollegialt samvær.
Læs mere om Sygehus Sønderjylland her.
Løn
Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst mellem relevant fagforening og Region Syddanmark.
Ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentlig og med ansættelse fra d. 1. februar 2024 eller umiddelbart derefter. Arbejdstiderne varierer typisk mellem kl. 8 og 16.
Mangler du yderligere oplysninger om stillingen
Er du velkommen til at kontakte teamleder Miriam Mainusch, 7997 4909, miriam.mainusch@rsyd.dk, eller apoteker Lene Juel Kjeldsen, 7997 4932, lene.juel.kjeldsen@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning elektronisk og senest d. 12.12.2023 kl. 24.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Sydvang, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949254