Miljøsagsbehandler til dynamisk team i Sønderborg kommunes miljøafdeling

dato

Der er fuld gang i Sønderborg, og vi arbejder med mange projekter og planer, som skal miljøvurderes. Derfor søger vi endnu en kollega, der har lyst til at arbejde med miljøvurderingsloven og miljøbeskyttelsesloven. Du får en alsidig hverdag med spændende og komplekse opgaver – tæt på de projekter, der er med til at forme kommunens udvikling.

Om stillingen
Som sagsbehandler indenfor miljøvurdering i Miljøafdelingen bliver du en del af et team på fem kolleger. Vi gennemfører både VVM- screeninger og større miljøvurderinger af konkrete projekter. Det kan for eksempel være projekter indenfor energi, infrastruktur, byggeri og erhverv. Vi udarbejder også de nødvendige afgørelser og tilladelser.

Arbejdet foregår i tæt, tværgående samarbejde med kolleger fra andre afdelinger og fagområder. En central opgave for teamet er at sikre, at processerne har høj kvalitet, overholder lovgivningen og er transparente.

Vi samarbejder også med lokalplanlæggere om miljøvurderinger af lokalplaner. På den måde sikrer vi, at planlægning og projekter hænger godt sammen. Derudover bidrager vi med miljøfagligt input til miljøscreeninger af lokalplaner.

Det er et område, som er under konstant udvikling. Vi følger derfor tæt klagenævnets afgørelser og udvikler vores fælles praksis gennem faglig sparring i teamet og med vores kolleger i de andre afdelinger.

Teamet er samtidig en del af Miljøafdelingen, som blandt andet arbejder med affald, camping, skadedyr, miljøtilsyn på landbrugs- og industriområdet, udarbejder miljøgodkendelser og behandler klagesager på røg, lugt og støj. Dine kollegaer i miljøvurderingsteamet har også opgaver inden for forskellige af disse områder. Alt efter dine kompetencer og ønsker kan du ligeledes supplere dine miljøvurderingsopgaver med andre opgaver inden for miljøområdet. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaverne og støtter dig undervejs.

Hvem søger vi?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for natur eller miljø. Vi ser gerne, at du har erfaring med – eller interesse for – miljøvurdering, VVM eller planlægning. Erfaring med støjberegninger eller andre miljøfaglige problemstillinger i forbindelse med planlægning er en fordel, men ikke et krav.

Du trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer i både omfang og varighed. Derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret, kan bevare overblikket og sikre fremdrift i opgaverne.

Da det er et område, der er i konstant udvikling, er det en forudsætning for at kunne varetage opgaverne, at du er videbegærlig og elsker at omsætte ny viden til handling og output sammen med dine kolleger.

Du skal kunne udarbejde klare, saglige faglige vurderinger og arbejde loyalt med politiske beslutninger.

Du vil have tæt kontakt med både bygherrer, rådgivere og borgere, så det er vigtigt, at du er stærk i samarbejde og dialog på tværs af aktørgrupper.
Du er desuden i stand til at formidle komplekse faglige vurderinger på en klar og letforståelig måde, og du kan i dialogen med bygherre vurdere projektønsker op imod gældende lovgivning samt drøfte handlemuligheder.

Dine opgaver:

  • Udarbejde VVM-screeninger af små som store, konkrete projekter indenfor bl.a. energi, infrastruktur, byggeri, energi.
  • Gennemføre processer for fulde miljøvurderinger og udarbejde nødvendige tilladelser
  • Bidrage til miljøvurderinger af lokalplaner, så planlægning og projekter hænger sammen
  • Bidrage med miljøfagligt input til miljøscreeninger af lokalplaner
  • Dialog med bygherre, rådgivere, borgere og kolleger indenfor andre fagområder
  • Bidrage til udvikling af vores fælles praksis på området
  • Efter kompetencer, ønsker og behov deltage i andre af afdelingens opgaver.
Vi tilbyder
Et job i en miljøafdeling med 17 fagligt dedikerede kolleger. En afdeling, der er kendetegnet ved faglig sparring, videndeling og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen, hvor kulturen afspejler tillid, ansvar, åbenhed, humor og et miljø, hvor du får plads til at udvikle dine kompetencer.

Et fuldtidsjob på 37 timer med flextid. Arbejdet er som udgangspunkt baseret på fysisk fremmøde, da opgaverne løses bedst i tæt samarbejde med kolleger. Vi ser både en stor værdi i fleksibiliteten ved mulighed for hjemmearbejde efter aftale, men også i de fordele det skaber, når vi er sammen på kontoret.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning elektronisk senest den 31. maj 2026. Klik på "søg stillingen" og vedhæft dit CV og dokumentation for uddannelse. Vi forventer at holde samtaler 8. juni 2026.

Har du spørgsmål, så kontakt gerne Afdelingsleder Hanne Bruun, på hbrn@sonderborg.dk eller 29 66 72 81 eller Gert Hansen på glha@sonderborg.dk eller 27 90 58 11.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Miljø, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dd6a6bea-64f0-428d-8c37-dc68d3ff1e56

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet