Brænder du for økonomistyring, analyser og at gøre en forskel i en politisk styret organisation?
Har du flair for tal og lyst til at arbejde med komplekse økonomiske problemstillinger på arbejdsmarkedsområdet? Så er du måske vores nye økonomikonsulent i forvaltningen Økonomi og Arbejdsmarked i Sønderborg Kommune.
Som økonomikonsulent bliver du en del af teamet Økonomi, Analyse og Udvikling, hvor vi er 9 engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at sikre en solid økonomistyring og udvikling på tværs af forvaltningen. Tre af os har særligt fokus på økonomien, og det er her, vi har brug for dig. Du får en central rolle i at understøtte arbejdsmarkedschefen og økonomidirektøren med økonomisk overblik, analyser og strategisk sparring. Du vil være med til at udvikle og drive effektive økonomistyringsværktøjer og sikre, at beslutningsgrundlaget er både datadrevet og politisk relevant.
Derudover består en vigtig del af vores arbejde i at udarbejde økonomiske analyser/businesscases samt at udvikle ledelsesinformation til arbejdsmarkedschef, direktør og det politiske niveau, ligesom vi indgår i tværgående økonomi- og digitaliseringsprojekter i forvaltningen.
Arbejdsopgaverne består blandt andet af:
- At understøtte og assistere arbejdsmarkedschef og økonomidirektør med styring og opfølgning på økonomien, herunder strategiske overvejelser omkring effektiviseringer, beskæftigelsesindsatser m.m.
- Budgetlægning og budgetopfølgning på hele arbejdsmarkedsområdet.
- Udarbejdelse af udgifts- og aktivitetsanalyser.
- At udarbejde skriftlige beslutningsoplæg, der indgår i udvikling af organisationen, herunder fremstilling af dagsorden til politisk behandling.
- Fortolkning af ny lovgivning, økonomiaftale, midtvejsregulering m.m. med betydning for arbejdsmarkeds- og integrationsområdet.
- At bidrage med økonomiforståelse og viden i samarbejde på tværs af forvaltningerne i forhold til komplekse problemstillinger.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse – fx cand.oecon., cand.polit., cand.merc. eller lignende.
- Har erfaring med økonomistyring – gerne fra en politisk styret organisation.
- Har stærke analytiske evner og flair for økonomisk analyse.
- Er en rutineret bruger af Excel og har generelt god IT-forståelse – gerne med kendskab til Acadre og KMD Opus.
- Har en struktureret tilgang til opgaver, kan overholde deadlines og håndtere korte tidsfrister.
- Er god til at formidle komplekse problemstillinger – både skriftligt og mundtligt.
- Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
- Har gode samarbejdsevner og kan navigere i en tværfaglig og politisk kontekst.
- Har erfaring med at planlægge og drive processer – gerne også projektledelse og projektdeltagelse.
- Bevarer overblikket i pressede situationer, men har samtidig sans for detaljen.
- Er fleksibel, hjælpsom og bidrager aktivt til teamets fælles opgaveløsning.
- Møder dine kolleger og samarbejdspartnere med engagement, imødekommenhed og godt humør.
Vi tilbyder dig
Et spændende og alsidigt job, hvor du får stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses, og hvor dine idéer og initiativer bliver værdsat. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor der er fokus på både faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder tæt sammen med både central økonomi og økonomidirektøren, hvilket giver rig mulighed for faglig sparring og udvikling. Du vil opleve et miljø, hvor økonomifaglighed er i højsædet, og hvor du får mulighed for at bringe din viden i spil i samarbejde med dygtige kolleger på tværs af organisationen.
Hos os får du en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid, så arbejdsliv og privatliv kan gå hånd i hånd. Din daglige arbejdsplads bliver i hjertet af Sønderborg – i Borgen – hvor du sidder tæt på både kolleger og beslutningstagere, og hvor samarbejde og nærhed præger hverdagen.
Ansættelsesvilkår
Du kan tiltræde 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale. 37 timer ugentlig med mulighed for hjemmearbejde og flekstid. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Hess på telefon 27907112 eller mail ahpe@sonderborg.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning elektronisk senest den 24. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. august 2025.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Arbejdsmarkedsafdelingen, Holger Drachmanns Plads, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/97e524ab-38b1-4ce7-a936-47366e9ea7d7