Begivenhedsbetinget stilling i forventeligt 1 år.
"Sjældent udbudt perle (af en stilling) i en af Sønderborgs absolut mest efterspurgte arbejdspladser “
Hvorfor skal du søge en stilling hos os?
Med skoven - bogstaveligt talt - i baghaven & gåafstand til vandet, gågaden & havnepromenade, er det mildest talt svært at finde en skønnere beliggenhed for en arbejdsplads i Sønderborg.
Værestedet 12’eren er oprettet for borgergruppen med kognitiv nedsat funktionsniveau, over 18 år, og værestedet rummer herudover et væld af flotte, charmerende kolleger.
Værestedet emmer af sjæl og god stemning - her er 2 rum ensuite med hver deres funktion; Spisestue & puslespils/hyggerum. Her kan man spise sammen i hyggelige rammer hver dag og et stort vinduesparti og udgang giver adgang til skøn, vestvendt terrasse.
Endvidere er der 2 regulære rum, det ene med billardbord, fjernsyn og playstation, det andet med rig mulighed for kreativitet.
Værestedet 12’eren indeholder desuden 17 ansatte, pædagoger, ergoterapeut og husassistent, som arbejder rehabiliterende gennem mobil støtte, hvor borgerne både støttes i hjemmet og i værestedets lokaler, både individuelt og i gruppeforløb. Dette ud fra Servicelovens § 85.
Om eftermiddagen og aftenen bruges lokalerne til værestedsaktiviteter, spisning og samvær.
Om stillingen
Stillingen er begivenhedsbetinget i forventeligt 1 år på 37 timer pr. uge med start pr. 1. september 2026.
Vi anvender også tiltag som ”støtte på distancen”- der er skærmbesøg, hvor vi ikke fysisk mødes med borgerne, hvilket ligeledes er et tiltag til at være mere ”herre i eget hus” og fremmende for selvstændigheden.
Vores kerneopgave er defineret som tagende udgangspunkt i følgende pejlemærker:
- Skabelse af motivation
- Selvstændighed
- Meningsfuldhed
- Selvhjulpenhed
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang i samarbejde med borgerne med fokus på, at den enkelte borger med handicap får mulighed for at leve så selvstændigt som muligt, og anvender de pædagogiske metoder gennem KRAP- værktøjer.
- Understøtter borgernes mestringsevne og udvikling med afsæt i den enkeltes ressourcer og ønsker
- Støtter den enkelte borger i at styrke sociale kontakter med ligesindede og generelt i at skabe netværk
Kompetence – hvem søger vi?
Vi søger dig der
- Er uddannet pædagog
- Er ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt med mange bolde i luften
- Er en aktiv og ærlig medspiller i et dynamisk personalesamarbejde og kan fastholde fælles beslutninger
- Er nærværende og rummelig i forhold til borgere med individuelle behov
- Er konstruktiv og anerkendende og der tør gå ind i konflikter omkring borgerne
- Er fleksibel, har overblik og kan bevare det i pressede situationer
- Er positiv og har et humoristisk livssyn
- Har kørekort
- Gerne har kendskab til og flair for brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler som værktøj i det pædagogiske arbejde
- En god, aktiv og udadvendt arbejdsplads
- Et selvstændigt og udfordrende job med afvekslende jobfunktioner
- At du bliver en del af en positiv kultur, der er præget af et godt samarbejdsklima
- En organisation med høj faglig kvalitet
Der vil være skiftende arbejdstider herunder aften og weekendarbejde, i det omfang som borgeropgaverne kræver dette. Du vil dog have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid, som selvtilrettelægger.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Afrunding og praktisk information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Johansen på tlf. 2013 6644 eller pr. mail: cjoa@sonderborg.dk eller områdeleder Dorte Snitgaard Petersen på telefonnummer: 2790 8293 eller mail: dspe@sonderborg.dk
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 18. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 22. juni 2026.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Værestedet 12´eren, Sundquistgade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d78b3d7f-81af-4e08-9626-532b7c00f5f4