Ønsker du at gøre en pædagogisk forskel for voksne med funktionsnedsættelser? Har du lyst til at bidrage til den pædagogiske ramme for oplevet livskvalitet? Vil du være en vigtig aktør i vores team? Og kan du li at have hverdagsfri? Hvis ja, så er det måske dig, vi søger.
Botilbud Bosager og Bosager Aktivitets- og Samværstilbud er et af Sønderborg Kommunes tilbud til borgere med udviklingshæmning. Flere borgere har multiple funktionsnedsættelser, og der er en del der befinder sig inden for autismespektret. Mange af borgerne har desuden tillægsdiagnoser såsom, anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse, psykiatriske tillægsdiagnoser, epilepsi mv.
Botilbud Bosager er organiseret i 4 huse, med 10-12 borgere i hvert hus, fordelt i to levegrupper. Borgerne bor i egne lejligheder efter ALM § 105 og modtager socialpædagogisk støtte, omsorg og pleje efter SEL § 85 i alle ugens dage, året rundt. Det pædagogiske arbejde er organiseret i teams omkring borgerne.
Boagers vision og kerneopgave er:
Bosager - bedre end i går.
I fællesskab skaber vi rammen, så den enkelte borger oplever livskvalitet.
Til at understøtte ovenstående arbejder vi med KRAP, sansestimuli, total kommunikation og den neuropædagogiske tilgang. Vi planlægger for nuværende implementering af LA2u.
Vi forventer, at du
-
er uddannet pædagog.
-
kan samarbejde med dine kollegaer om at løfte kerneopgaven.
-
det er en forudsætning, at du har og bevarer et gyldigt kørekort og kan køre bil med manuelt gear.
-
er nysgerrig på målgruppen og kan arbejde i et felt hvor der er alternativ adfærd og hvor udadrettet adfærd kan forekomme.
-
kan hjælpe borgere med deres personlig hygiejne.
-
har et selvstarter-gen og agerer selvstændigt, handlekraftigt og loyalt ud fra fælles beslutninger og retningslinjer.
-
er i stand til at formidle din faglighed både mundtligt og skriftligt.
-
evner at bidrage og samarbejde konstruktivt til arbejdsfællesskabet.
Vi kunne godt tænke os, at du
-
har en veludviklet refleksionsevne, som aktivt styrer din læring om egen praksis.
-
er ressourcebevidst i forhold til dine egne kompetencer.
-
drives af lysten til at opsøge og inddrage ny viden om den pædagogiske metodeudvikling og praksis.
-
allerede gør brug af en anerkendende og imødekommende kommunikationsform, både over for borgere og kollegaer.
-
er motiveret for at deltage i det tværgående samarbejde på hele Bosager.
Vi tilbyder til gengæld
-
minimum 6 intro vagter, så du kommer godt fra start.
-
deltagelse i fagligt metodekursus ud fra en individuel vurdering.
-
et rummeligt udviklingsmiljø, hvor fejl anskues som refleksionsmateriale til læring.
-
faglig supervision, relevante kurser og uddannelse.
-
et miljø, hvor vi aktivt arbejder med at udvikle kulturen og kommunikationen i en faglig anerkendende retning.
-
en høj grad af beslutningskompetence inden for arbejdsfællesskabets præmis.
-
et arbejdsfællesskab med fokus på at skabe psykologisk tryghed som fundament i vores arbejde.
-
et godt arbejdsfællesskab baseret på respekt og godt kollegaskab.
-
de nødvendige hjælpemidler til kollegaer der har læse og skrive vanskeligheder.
-
løbende opsamling og dialog med ledelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har 5 ledige stillinger på 37 timer ugentligt. Vi kan være fleksible i forhold til ugtl. timetal
Vi vil gerne, at du starter den 1. juni 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er varierende inden for ugens 7 dage og der planlægges med arbejdstid hver anden weekend.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Er du nysgerrig på stillingerne og en rundvisning, kan du ringe til afdelingsleder Esther Fryd Rasmussen mobil 27 90 02 62, afdelingsleder Jeanette Dencker Pedersen mobil 23 69 48 04 eller afdelingsleder Bodil N. Wilhelmsen mobil 27 90 45 05,
Læs mere om Botilbud Bosager her: Bosager - Botilbud og aktivitets- og samværstilbud Sønderborg Kommune
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 13. april 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dde423c8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Bosager - Døgntilbud, Bosager, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c3fac3c2-d34f-4a93-ba19-736ae606ac91