BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagtilbud Sønderborg City skaber attraktive og udviklende læringsmiljøer for børn og pædagogisk personale
Midtbyens Naturbørnehus søger pædagogerPædagog til mellemgruppen 2-3 år ugentlig 37 timer til august eller snarest derefter.
Pædagog til vuggestuen 0-3 år ugentlig 37 timer til august eller snarest derefter.
Pædagog til børnehaven 3-6 år ugentlig 37 timer til august eller snarest derefter.
Pædagog til barselsvikariat i vuggestuen 37 timer til 1. september
Midtbyens Naturbørnehus er en integreret institution med en naturprofil og en normering på 130 børn. Institutionen er opdelt med en vuggestue 0-2 år, mellemgruppe 2-3 år på stueplan og 3--6-årige på 1. sal.
Tirsdag – torsdag samles vi på tværs af børnegrupperne i Naturbo, som er vores samlingssted for Midtbyens Naturdetektiver. Her mødes vi for at undersøge, udforske og udfolde os i naturen – både på børnehusets arealer og i lokalmiljøet. Vi afventer tilknytning til Kær Vestermark som naturtilbud.
I Midtbyens Naturbørnehus arbejder vi med vores pædagogiske organisering, ramme, rollefordeling som understøttes af vores børnesyn om, at børn gør det bedste de kan. Lykkes det ikke, er det de voksne der skal gøre noget anderledes.
Vi forventer, at du:
- har fokus på kerneopgaven og naturprofilen
- er ansvarsbevidst og nærværende i arbejdet
- udviser et højt engagement
- er fagligt velfunderet og aktivt understøtter og udvikler vores pædagogiske praksis
- kan skabe et inkluderende fællesskab med plads til alle børnene
- er god til at danne relationer og guider børn i relationer
- er en tydelig voksen
- er dygtig til, at støtte, guide og anvise børn når konflikter opstår
- har en anerkendende tilgang til mennesker og lægger vægt på den udviklende dialog
- er stabil, fleksibel, positiv og engageret
- kan inddrage samt bruge naturen og uderummet – at "dårligt" vejr ikke er en hindring
- er omstillingsparat, udviser overblik samt ser børnehuset som en helhed
- er en god samarbejds- og sparringspartner samt bidrager positivt i arbejdsfællesskabet
- kan arbejde selvstændigt i teams og tør at tage de udfordringer der er i arbejdet
- brænder igennem på at gå fra tilstanden "vi plejer" til at afprøve noget nyt.
Vi tilbyder:
- En engageret personalegruppe med fokus på den pædagogiske faglighed og inkluderende læringsmiljøer
- En arbejdsplads der har kerneopgaven i fokus
- En arbejdsplads hvor forskellighed er en styrke og hvor alle har en forpligtelse til at bidrage til fællesskabet.
- En arbejdsplads hvor du får rig mulighed for at bidrage til udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø
- En arbejdsplads hvor trivsel, god dialog og opbakning er vigtig for os
Ring gerne og hør mere herom
For yderligere oplysninger, kontakt daglig pædagogisk leder Betina Christensen 27903743 eller bect@sonderborg.dk
Ansøgningsfristen er torsdag den 20. juni 2024, samtaler forventes afholdt mandag den 24. juni 2024
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffe– og børneattest. Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.
I Dagtilbud Sønderborg City ønsker vi at målrette vores tilbud til de forskellige børnefamilier, der bor i vores område.
Der er valgt en bestyrelse i området, som består af forældre- og personalerepræsentanter fra alle afdelinger.
Dagtilbuddet er ledet af en dagtilbudsleder og en souschef samt 12 daglige pædagogiske ledere. Denne ledelses organisering tager højde for den kompleksitet, der er i forskelligheden i ledelsesfordringer i vore afdelinger, således at der både sikres sikker drift, organisations- og pædagogfaglig udvikling.
Der lægges stor vægt på forældreinvolvering i forhold til børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
Vi har valgt, at vi vil arbejde projektorganiseret i forhold til de godkendte politiske mål samt egne indsatsområder på tværs af afdelingerne med daglig pædagogisk leder som projektleder.
Vi er et område med et stort ambitionsniveau i forhold til personaleudvikling, dette ses som en styrke i forhold til den alsidige viden, der genereres og bringes i spil i området.
Dagtilbud Sønderborg City's vision: "Vi skaber dagtilbud i verdensklasse"
Dagtilbud Sønderborg City vil primært i 2024 have fokus på:
Kerneopgaven: Børnenes ret til en god dag i et udviklende miljø.
- Inkluderende fællesskaber – implementering
- Evalueringskultur
- Dansk som andet sprog
- NEST / mellemformer
- Forældresamarbejde
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d6e0f457)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Midtbyens Naturbørnehus, Møllegade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057916