Pædagogstillinger med fokus på natur og nærvær i Sønderborg

dato

- vil du gøre naturen til børnenes læringsrum?

Dagtilbud Sønderborg City skaber attraktive og udviklende læringsmiljøer for børn og pædagogisk personale

2 Pædagoger søges – med fokus på natur, relationer og nærvær til Midtbyens Naturbørnehus fra den 1. februar 2026, eller snarest derefter. Begge stillinger er ugentlig 37 timer, men vi er fleksible.


Den ene stilling er til børnehavegruppen Bierne, børn i alderen 3-6 årige,

Den anden stilling, som er i forbindelse med en prøvehandling, er hos mellemgruppen Sommerfuglene, børn i alderen 2-3 årige.

Fra marts starter vi en prøvehandling, hvor vi indfører en ny rolle som praksispædagog for at styrke almenområdet. Det første år vil du overtage stillingen for den medarbejder, der er udvalgt til at være praksispædagog. Når prøvehandlingen afsluttes i marts 2027, kan det betyde, at din stilling flyttes til en anden institution i området.

Midtbyens Naturbørnehus er en integreret institution med en naturprofil og en normering på 125 børn. Institutionen er opdelt med en vuggestue 0-2 år, mellemgruppe 2-3 år på stueplan og 3--6-årige på 1. sal.
Hos os er hverdagen kendetegnet ved trygge rammer, nærvær og tydelig struktur. Vi arbejder i mindre børnegrupper, hvor der er tid og plads til at se det enkelte barn og styrke børnefællesskaberne. Børnene inddrages aktivt i hverdagen og vi vægter demokrati og medindflydelse som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Forudsigelighed og genkendelighed skaber ro, mens nærværende og fokuserede voksen understøtter børnenes trivsel, leg og læring – hver dag.
Vi har ugentlig tilknytning til området Kær Vestermark. Her undersøges og udforskes naturen.
Kerneopgaven i dagtilbuddet Sønderborg Kommune er: At give børnene en god dag i et udviklende miljø. Vi arbejder ud fra kerneopgaven og vores læringsmiljø tager udgangspunkt i børnenes leg, hvor vi støtter op og er med til at udvikle legen. Du skal kunne veksle mellem at være initiativrig og sætte aktiviteter i gang samt deltage i legen, også ud fra et børneperspektiv og på børnenes præmisser. Vi lægger meget vægt på at styrke børnenes motoriske og sproglige færdigheder.

Vi forventer, at du:

  • Er bevidst om din rolle som leder af børnegrupper og læringsmiljøer
  • arbejder ansvarligt, nærværende og engageret
  • er fagligt velfunderet og bidrager aktivt til udviklingen af den pædagogiske praksis
  • Skaber inkluderende fællesskaber og stærke relationer
  • er en tydelig voksen, der guider børn i relationer og konflikter
  • er fleksibel og positiv
  • bruger naturen og uderummet aktivt – uanset vejret
  • er omstillingsparat og ser børnehuset som en helhed
  • samarbejder konstruktivt og bidrager positivt i arbejdsfællesskabet
  • Arbejder selvstændigt i teams og tør tage udfordringer op
  • har mod og lyst til at udvikle praksis og prøve nye tilgange
  • motiveres af at gøre en forskel for familier i sårbare positioner

Vi tilbyder:
  • Et engageret personale, der brænder for pædagogisk kvalitet og inkluderende fællesskaber
  • En arbejdsplads med tydelig retning og fokus på kerneopgaven
  • Et fællesskab, hvor forskellighed ses som en styrke, hvor vi alle har et fælles ansvar for arbejdsmiljøet
  • Gode muligheder for at præge og udvikle det pædagogiske læringsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, åbenhed, dialog og gensidig opbakning er grundlæggende værdier
  • Faglig sparring på teammøder og sparringsmøder med leder
  • Tydelig ledelsesopbakning med fokus på den pædagogiske faglighed og inkluderende læringsmiljøer
  • Introduktion og oplæring for nye medarbejdere.

Ring gerne og hør mere om stillingen og børnehuset

For yderligere oplysninger, kontakt daglig pædagogisk leder Betina Christensen 27903743 eller bect@sonderborg.dk
Ansøgningsfristen er den 21. januar 2026, samtaler forventes afholdt den 28. januar 2026
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffe– og børneattest. Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.

I Dagtilbud Sønderborg City ønsker vi at målrette vores tilbud til de forskellige børnefamilier, der bor i vores område.

Der er valgt en bestyrelse i området, som består af forældre- og personalerepræsentanter fra alle afdelinger.

Dagtilbuddet er ledet af en dagtilbudsleder og en souschef samt 12 daglige pædagogiske ledere. Denne ledelses organisering tager højde for den kompleksitet, der er i forskelligheden i ledelsesfordringer i vores afdelinger, således at der både sikres sikker drift, organisations- og pædagogfaglig udvikling.

Der lægges stor vægt på forældreinvolvering i forhold til børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.

Vi har valgt, at vi vil arbejde projektorganiseret i forhold til de godkendte politiske mål samt egne indsatsområder på tværs af afdelingerne med daglig pædagogisk leder som projektleder.

Vi er et område med et stort ambitionsniveau i forhold til personaleudvikling, dette ses som en styrke i forhold til den alsidige viden, der genereres og bringes i spil i området.

Dagtilbud Sønderborg City's vision: ”Vi skaber dagtilbud i verdensklasse”

Dagtilbud Sønderborg City vil primært i 2026 have fokus på:

Et fagligt styrket alment miljø – giver udviklende fællesskaber og børn i trivsel
  • Praksisfortællinger og prøvehandlinger fastholdes
  • Langsommelig pædagogik – undersøge – give ting tid
  • Langsom ledelse

Dansk som andet sprog – implementering / fastholdelse
Motorik – implementering / fastholdelse
Praksispædagoger – mellemform - prøvehandling
Forældresamarbejde – Det pædagogiske værtskab

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Midtbyens Naturbørnehus, Møllegade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e38385b6-a989-4c8f-9691-79a24c493c3f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet