En yngre mand kastede mandag den 2. oktober tidligt om morgenen en molotovcocktail mod en grillbar på Grundtvigs Plads i Sønderborg.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til en forsætlig brandstiftelse mandag den 2. oktober klokken cirka 05.00 mod en grillbar på Grundtvigs Plads i Sønderborg.
Ved ildspåsættelsen kastede en yngre mand en molotovcocktail mod bygningen, hvorefter grillbaren brændte ned til grunden.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.08.
Signalement
Signalement af gerningsmanden:
- Mand
- Mellem 15 og 30 år gammel
- Var iført mørkt tøj med hætte
Politiet ønsker dels at tale med vidner, der har været i området omkring gerningstidspunktet, dels øvrige borgere, der måtte have oplysninger i sagen. De kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.
Mediernes kontaktperson: Politikommissær Jan Rasmussen, Syd- og Sønderjyllands Politi.