Ressourceteam Dagtilbud søger nye kolleger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ressourceteam Dagtilbud i Sønderborg Kommune søger 1 ressourcepædagog på 35 timer ugentligt og 1 ressourcepædagog på 34 timer ugentligt, begge med ansættelse 1. juni 2024.

Som ressourcepædagog i teamet skal du have en pædagogisk uddannelse med erfaring fra 0-6 års området.

Vi søger en fagligt velfunderet og engageret pædagog med et positivt livssyn og med fokus på trivsel, udvikling og relationer i differentierede fællesskaber

Om Ressourceteam Dagtilbud:

Ressourceteam Dagtilbud er en del af den tidlige indsats, hvor det primære formål er at yde en relevant pædagogisk indsats, der i videst muligt omfang inkluderer børn med særlige behov i det almene børnemiljø. Udgangspunktet er at understøtte den pædagogiske praksis og arbejde med at skabe mangfoldige børnefællesskaber og inkluderende læringsmiljøer.

Ressourceteam Dagtilbud tager afsæt i en systemisk tilgang og har i arbejdet med børn og deres familier fokus på en relationel, ressourceorienteret og anerkendende tilgang. Vi vægter at alle børn har et lærings- og udviklingspotientiale og ser børn og forældre som væsentlige samarbejdspartnere.

Ressourceteam Dagtilbud yder specialpædagogisk bistand i dagtilbud og arbejder på tre trin i hele Sønderborg kommune.

  • Indsats målrettet pædagogisk personale, hvor formålet er at understøtte den almenpædagogiske praksis.
  • Indsats målrettet gruppe af børn (mellemform), hvor formålet er at understøtte og styrke indsatsen i dagtilbuddet målrettet særlige grupper af børn f.eks. med følelsesmæssige, sociale og sproglige udfordringer.
  • Indsats målrettet konkrete børn med særlige behov, hvor formålet er at understøtte barnets deltagelse i børnefællesskabet.

Som ressourcepædagog i Ressourceteam Dagtilbud kan du:

  • Arbejde ud fra en undersøgende og analytisk tilgang
  • Arbejde med relationer i differentierede fællesskaber
  • Give faglig sparring
  • Udarbejde pædagogiske beskrivelser og mål for indsatser samt følge op og evaluere – herunder skrive handleplaner
  • Reflektere over egen praksis
  • Understøtte og deltage i udviklingen af en anerkendende og inkluderende praksis
  • Arbejde ud fra en systemisk tilgang
  • Indgå i et samarbejde med en bred faglig viden om børns trivsel, udvikling og læring
  • Arbejde i en eller flere dagtilbud, hvilket kræver overblik, fleksibilitet og selvstændighed
  • Fremme lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Planlægge, lede og gennemføre processer i samarbejde med det øvrige personale
  • Yde en pædagogisk indsats til det/de visiterede barn/børn ved gennemførelse af konkrete handleplaner
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med f.eks. psykologer, logopæder, fys/ergo og andre nøglepersoner

Personlige kompetencer:

  • Kunne motivere og inspirere andre
  • Har en dialogisk tilgang i samarbejdet med andre
  • Er empatisk og nysgerrig
  • Er fleksibel og evner at kunne begå sig i forskellige kulturer og miljøer
  • Kan anvende digitale medier
  • Kan formidle både skriftligt og mundtligt, med bevidsthed om egen tilgang til børn og samarbejdspartnere generelt

Hvad tilbyder vi:

Som organisation tilbyder vi en inspirerende og udfordrende arbejdsplads i udvikling, med spændende og varierende arbejdsopgaver og et tværfagligt distrikt samarbejde. Derudover kan vi tilbyde:

  • Mentorordning for nye ansatte
  • En spændende innovativ pædagogisk arbejdsplads med høj faglighed og dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads der vægter kommunikation og samarbejde højt
  • Kompetente og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads præget af godt kollegaskab og samarbejde
  • Mulighed for faglig såvel som personlig udvikling
  • Tværfagligt samarbejde
  • En engageret ledelse
  • Supervision

Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøgning vedlagt relevant dokumentation fremsendes elektronisk og ansøgningsfristen er den 02.04.24, samtaler er den 08.04.24.

Forud for tilbud om ansættelse indhentes referencer og børne- og straffeattest. Jobbet kræver kørekort.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere informationer:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant

Christina Staal 27 90 51 57 eller Annette Steenholdt 29 38 81 77.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cca80d0a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010181

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet