BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem er du?
Du har en relevant socialfaglig uddannelse. Du kan have masser af erfaring eller være helt ny på området. Det vigtigste er, at du har noget fagligt og personligt at byde på, og at du vil bidrage med alt det, du indeholder. Og så skal du have erfaring med eller være villig til at lære snedkeriproduktion.
Hvad er meningen?
For dig er den, at få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med dygtige kolleger. Du gør en forskel, der har betydning for borgernes livsudfoldelse og selvopfattelse, og du er med til at skabe et ressourceorienteret og udviklende arbejdsfællesskab som rummer alle borgere.
For borgerne er den, at møde et fleksibelt medmenneske, der tager udgangspunkt i netop deres opfattelse af det gode arbejdsliv, og som forstår og kan agere fagligt i forhold til netop deres personlige udfordringer.
For SAABU er den at få glæde af din særlige faglighed, dine gode ideer, og dit personlige input. Vi har brug for dig til at medskabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ejerskab, ansvarlighed og stolthed.
Hvem er vi?
SAABU er Sønderborg Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse på handicapområdet. Vores opgave er at skabe arbejdsfællesskaber, hvor borgerne kan opbygge eller udvikle en arbejdsidentitet, samt personlige, sociale og faglige kompetencer.
SAABU har både interne og eksterne tilbud. Du finder os derfor både på de traditionelle beskyttede værksteder SAABU Østerlund i Nordborg, SAABU Natur i Sjellerup og SAABU Møllestedgård i Sønderborg. Og du finder os i BILKA, i Humlehøj hallen og på Kær Vestermark, hvor vi samarbejder med Center for Verdensmål.
Vi har også borgere, der arbejder selvstændigt på flere virksomheder.
SAABU etablerer desuden løntilskudsjob for førtidspensionister (skånejob) på virksomheder og institutioner i Sønderborg Kommune.
SAABU har samlet 36 ansatte og 153 pladser.
Hvad tror vi på?
Vi tror på at alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber af værdi, både for dem selv og andre.
Vi tror på, at alle ønsker at udvikle sig og at bidrage til det nære fællesskab og det omgivende samfund i det omfang, det er muligt for dem.
Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer til personlig vækst.
Vores tilbud handler om beskæftigelse
Uanset hvad baggrunden er for, at man modtager tilbud i SAABU, arbejder vi ud fra et beskæftigelsessigte. Ikke fordi borgerne nødvendigvis har en fremtid på arbejdsmarkedet. Men fordi beskæftigelse skaber udvikling hos den enkelte og værdi for det omgivende samfund.
I SAABU er man medarbejder
Tilbuddene i SAABU er oprettet efter Serviceloven. I princippet er borgerne derfor ikke ansat. Men sådan ser vi ikke på det. I SAABU er man medarbejder, og man er hver dag med til at producere varer og tjenesteydelser af høj værdi for vores kunder.
Om SAABU Møllestedgård
SAABU Møllestedgård ligger i udkanten af Sønderborg, lige overfor Kær Vestermark. Møllestedgård har to underafdelinger i hhv. BILKA og på Kær Vestermark. Der er samlet 14 personaler med forskellig faglig baggrund og vi har aktuelt 74 borgere indskrevet.
SAABU Møllestedgård tilbyder beskæftigelse inden for snedkeri, montage, kreative egenproduktioner, naturpleje og detailhandel. Din primæropgave bliver i snedkeriet, hvor der leveres bestillingsopgaver til forskellige større og mindre kunder. Der er både opgaver i maskinhallen og efterfølgende montage. Der vil også være opgaver i resten af afdelingen, efter det dagsaktuelle behov.
Der vil desuden være opgaver i forbindelse med borgertransport til og fra Møllestedgård, så det er påkrævet, at du har almindeligt kørekort.
Vi har som ambition at man som personale oplever
- en legende tilgang til arbejdet, hvor det er tilladt at prøve og fejle
- et refleksivt miljø, hvor ideer og faglige overvejelser er i højsædet
- at have stort ansvar med den nødvendige, støttende og anerkendende opfølgning
- at lære og udvikle sig fagligt gennem hverdagsinnovation
- faglig respekt, nysgerrighed og videbegærlighed
- at gøre en forskel hver dag
- højt til loftet og højt humør
Vil du være med
Og er du indstillet på overvejende at arbejde på hverdage indenfor tidsrummet 8.00 – 16.00?
Så send os en ansøgning. Den vil vi glæde os til at læse.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved afdelingsleder Wencke Jørgensen på telefon 20 27 10 30
Ansøgningsfrist 03.12.23 kl 24.00
Vi forventer at afholde samtaler d 8.12.23
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3d987e3e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - SAABU, Under Broen, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939693