Sagsbehandler til § 3 Natur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger

En kollega der trives i en varieret hverdag, hvor der forventes en aktiv indsats fra alle. Du kommer til at indgå i naturteamet, som er et lille team med fokus på myndighedsbehandling på naturområdet.

Dine opgaver vil primært ligge inden for naturbeskyttelsesloven med fokus på behandling af §3-sager, botanisk registrering, skovrejsning, naturpleje, bekæmpelse af invasive arter m.v. Du vil også blive involveret i mange andre af gruppens og afdelingens opgaver. Stillingen indebærer, at du har et godt botanisk fodfæste både teoretisk og i felten, og at du kan håndtere faglig og juridisk skriftsprog. 

Vi kan tilbyde:

  • Et lille team med høj grad af faglighed og sparring.
  • En alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade både internt og eksternt.
  • En værdibaseret arbejdsplads med fokus på engagement og samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Sagsbehandling, hvor vi lægger vægt på dialog med borgeren.

Vi ønsker en kollega, der:

  • Er uddannet biolog, agronom, landskabsforvalter, skov- og landskabsingeniør eller lignende enten som kandidat eller bachelor.
  • Har godt kendskab til botanik og plantesamfund - også gerne et godt kendskab til padder, flagermus og fugle.
  • Har et solidt kendskab til Naturbeskyttelseslovens § 3, Natura 2000 og Habitatdirektivets bilag IV samt den forvaltningspraksis, der er på området.
  • Har administrativ erfaring, gerne fra en offentlig myndighed, inden for området
  • Er initiativrig, kan arbejde selvstændigt oger  god til at samarbejde.
  • Er god til borgerkontakt og god til at formulere sig både mundtligt og skriftligt over for borgere og politikere.
  • Er god til at planlægge tid og prioritere sine opgaver.
  • Har en positiv og nysgerrig tilgang til både opgaver og løsningsmuligheder.
  • Har kørekort.

 

Vores afdeling

Vi er i alt 20 ansatte i Vand og Natur, som varetager en lang række vejlednings- og myndighedsopgaver inden for vand- og naturområdet, herunder naturbeskyttelse, vandløb og søer, grundvand, badevand, overfladevand, spildevand, kystbeskyttelse og klimatilpasning. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, med åbenhed, tillid, udvikling og godt humør i hverdagen ‐ og forventer, at du er indstillet på at bidrage til det. Vi vægter faglig sparring højt og gør stor brug af hinandens individuelle kompetencer samt støtter og hjælper hinanden. 

Jobbet vil give dig mulighed for faglig og personlig udvikling i en afdeling med god aldersspredning og kønsfordeling. Mulighed for efteruddannelse har høj prioritet.

 

Sønderborg Kommune

I Sønderborg har vi store visioner og der investeres massivt i kommunen - både i kommunalt og privat regi. Samtidig fastholdes et fokus på at beskytte vores smukke natur.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening.

Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. marts 2024.

Arbejdstimer pr. uge 37 timer.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbeth Møller Jensen på tlf. 2790 5335 eller Birgitte Myrtue på tlf. 2790 5517.

Ansøgningsfristen er søndag den 14. december 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. januar 2024 fra kl. 08.30.

Jobbet søges via Sønderborg Kommunes hjemmeside. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

For tilflyttere

Overvejer du at flytte hertil? I Sønderborg Kommune tager vi rigtig godt imod tilflyttere. Vores

bosætningskoordinator Tatjana Rode hjælper dig gerne på vej. Læs mere om tilflytterservice på

www.sonderborg.dk/tilflytter


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6ce3e1d0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Vand og Natur, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet