BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Maximum i Sønderborg søger vi netop nu en ekstra medarbejder til vores tekniske team i en deltidsstilling. Vi søger en person med hænderne skruet rigtigt på til hjælp med vedligeholdelse af vores maskinpark, forlystelser og servicere vores gæster i baren eller restauranten. Opgaverne er alsidige lige fra reparationer af bowlingbaner til skifte en pære til it-udfordringer mv.
Bliv en del af Danmarks største bowling-og forlystelseskæde
Som medarbejder hos Maximum får du en anderledes arbejdsplads, hvor godt humør, gode oplevelser og sammenhold er nøgleord, der beskriver vores hverdag. Du får en arbejdsdag i et center, hvor gæsterne har mulighed for at kombinere forlystelser og spisning.
Du skal være serviceminded overfor gæsterne
Som servicemedarbejder/tekniker vil du komme i kontakt med centrets gæster. Det er derfor afgørende, at du er serviceminded og kan bevare roen, når tingene går stærkt.
Hos Maximum mener vi, at gæsten er vigtigst i vores forretning, og derfor er alle medarbejdere med til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse hos os, så vi som kæde bliver deres "top of mind" ved valg af spise- og oplevelsessted.
Dine primære arbejdsopgaver:
Som teknisk servicemedarbejder vil din primære opgaver være at sørge for vedligeholdelse af maskinparken (aktiviteter såsom bowling, legeland, escape room, mv), så aktiviteterne fungerer som de skal, når der er gæster i centret.
Dine kvalifikationer er:
- Du er lærenem og har teknisk snilde
- Du har gode IT kundskaber på brugerniveau
- Du er god til at arbejde selvstændigt, men er også en teamplayer
- Du har ordenssans, et smil på læben og så elsker du nye udfordringer i dit arbejd
- Ingen krav til uddannelse eller tidligere erfaringer.
Vi tilbyder dig:
At arbejde i et center med mange forskellige funktioner. Du får derfor en stilling med en bred vifte af arbejdsopgaver og en mulighed for at komme bag bowlingbanerne. Du bliver en del af et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og har det sjovt, når vi er sammen. Vi sørger selvfølgelig også for, du får en grundig introduktion til din nye arbejdsplads og stilling.
Evt. et godt studiejob ved siden af en håndværkeruddannelse.
Arbejdstiden vil være 10-15 timer om ugen ud fra en gældende vagtplan der vil blive udarbejdet. Der vil kunne -forekomme weekendvagter. Arbejdstidspunkter aftales individuelt. Der er mulighed for eftermiddagstimer, efter fx skole.
Opstart ønskes hurtigst muligt efter aftale med den rette kandidat.
Vi afholder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.
NB! Ansøgninger modtages kun via vores hjemmeside. Ansøgninger der sendes pr. mail vil blive besvaret med en vejledning videre til vores hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Bowl'n'Fun Sønderborg, Stenager, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991884