Socialrådgiver til ungeteamet i Sønderborg Kommune - gør en forskel for børns trivsel

dato

Sønderborg kommune søger en socialrådgiver til børn og familieområdet – faglighed, fællesskab og mening i ét job

Vi søger en socialrådgiver til en opnormering i Ungeteamet, stillingen er på 37 timer/ugen, stillingen er tidsbegrænset frem til den 31. december 2027.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller før hvis det er muligt.

Myndighed, Børn og Familie er en afdeling, som er forankret under forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Myndighedsområdet består af Børneteamet, Ungeteamet og Handicapteamet. Til afdelingen er knyttet socialfaglige konsulenter, kontraktforhandlere, administrative medarbejdere, afdelingsleder og teamledere.

Vores afdeling er kendetegnet ved kvalitet, tværfaglighed og målrettet sagsbehandling i tæt samarbejde med borgere, øvrige afdelinger og samarbejdspartnere.

Vi vægter tæt dialog mellem ledere og medarbejdere højt og anvender kommunikation som et fagligt og relationelt redskab, både i vores dialog med borgerne og samarbejdspartnere, men også som et internt kollegialt redskab i hverdagen.

I Ungeteamet vil din kerneopgave være afklaring og understøttelse af børn og familiers behov for særlig støtte, herunder udarbejdelser af screening, afdækning samt børnefaglige undersøgelser, iværksættelse af indsatser, opfølgning, samt inddragelse og samtaler med unge og deres forældre ift. at sikre den unges udvikling og trivsel.
I ungeteamet arbejder vi primært med unge fra 13 til 23 år.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
  • har erfaring med myndighedsarbejdet, herunder at udrede samt foretage socialfaglige vurderinger og træffe afgørelser.
  • arbejder med et inkluderende og anerkendende menneskesyn.
  • er opmærksom på egen kommunikation ift. borgerne, kollegaerne og samarbejdspartnere.
  • har en systemisk og struktureret tilgang til arbejdet.
  • kan arbejde i en foranderlig hverdag.
Vi tilbyder:
  • en grundig introduktion og mentorordning.
  • et udviklende, alsidigt, meningsfuldt og udfordrende arbejde.
  • selvstændighed og kompetence i opgaveløsningen.
  • gode muligheder for faglig sparring og supervision.
  • fokus på læring - individuelt, mono- og tværfagligt.
  • en fleksibel arbejdsdag, hvor du tilrettelægger egen kalender.
  • mulighed for hjemmearbejde.
  • kollegaer og ledere der kan understøtte dig i de komplekse opgaver, så du udvikler dig og ikke står alene med det svære.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgning sendes elektronisk og skal være os i hænde senest den 16. august 2026.

Samtalerne forventes at blive afholdt den 20. august 2026.

Vil du høre mere eller har spørgsmål kan teamleder Lone Høi kontaktes på mobil 27906835 eller på lnhi@sonderborg.dk.

Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Myndighed Ungeteam, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/64d6f2b7-0e44-4f1d-871e-a8a0e02915cd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler