Sønderborg Kommune - Børnehuset Goethesgade: Børnehuset Goethesgade søger en pædagog 35 timer til vuggestuen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagtilbud Sønderborg City skaber attraktive og udviklende læringsmiljøer for børn og pædagogisk personale
Børnehuset Goethesgade søger en pædagog til 35 timer i vuggestuegruppen med start 1. november 2023

Børnehuset Goethesgade

Vi er en selvejende institution under Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD. Vi indgår i områdeledelsen Sønderborg City.

Inde midt i Sønderborg by bor vi i et hyggeligt gammelt hus med mange spændende kroge både ude og inde, som giver mange muligheder. Vi er en lille institution normeret til 56 børn fordelt på 2 teams. Vuggestue med 18 børn og børnehavegruppe med 38 børn. Vi ser os som ét hus, og traditioner og arrangementer foregår gerne på tværs af grupperne.

Nærhed og nærvær kendetegner vores hus. Vi har et ønske om at få en mere markant natur profil og alle grupper i huset er ofte på tur, bl.a. i skoven fra påske til efterårsferien en gang om ugen.

Vi arbejder med at skabe inkluderende fællesskaber bl.a. med "Sunshine Circle" men også i de daglige aktiviteter.

Hvem er du?

  • Du er en pædagog, der bruger din faglighed og er åben i din tilgang til såvel forældre som børn og kollegaer.
  • Du tager gerne initiativ til aktiviteter og sætter dem i spil, i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Du har øje for det enkelte barn og er opsøgende i forældresamarbejdet.

Vil du høre mere om stillingen eller vil du have en kort rundvisning i huset er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder, Teresa Anjuli Kähler på +45 27 90 82 82.

Ved ansættelse indhentes der straffe- og børneattest
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

Ansøgningsfristen er torsdag den 21. september 2023 og samtaler forventes afholdt mandag d. 25.  september 2023 i dag tid. Det er en fast stilling er med start fra onsdag den 1. november 2023 eller efter aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

I Dagtilbud Sønderborg City ønsker vi at målrette vores tilbud til de forskellige børnefamilier, der bor i vores område.

Der er valgt en bestyrelse i området, som består af forældre- og personalerepræsentanter fra alle afdelinger.

Dagtilbuddet er ledet af en dagtilbudsleder og en souschef samt 12 daglige pædagogiske ledere. Denne ledelses organisering tager højde for den kompleksitet, der er i forskelligheden i ledelsesfordringer i vore afdelinger, således at der både sikres sikker drift, organisations- og pædagogfaglig udvikling.

Der lægges stor vægt på forældreinvolvering i forhold til børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.

Vi har valgt, at vi vil arbejde projektorganiseret i forhold til de godkendte politiske mål samt egne indsatsområder på tværs af afdelingerne med daglig pædagogisk leder som projektleder.

Vi er et område med et stort ambitionsniveau i forhold til personaleudvikling, dette ses som en styrke i forhold til den alsidige viden, der genereres og bringes i spil i området.

Dagtilbud Sønderborg City's vision: "Vi skaber dagtilbud i verdensklasse"

Dagtilbud Sønderborg City vil primært i 2023 have fokus på:

Kerneopgaven: Børnenes ret til en god dag i et udviklende miljø.

  • Børn i udsatte positioner - Tidlig indsats, udsathed.
    • Inkluderende fællesskaber
    • Sprog
  • Den styrkede pædagogiske læreplan (læringsmiljøer, evalueringskultur)
  • Forældresamarbejde
  • Det tværfaglige samarbejde.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=16475836)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Børnehuset Goethesgade, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=16475836&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895892

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet