BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger;
- 1 socialrådgiver til Ungeteamet til en stilling på 32 timer/ugen, stillingen er et vikariat frem til 30. november 2024 og
- 1 socialrådgiver til Ungeteamet, stillingen er på 37 timer/ugen, stillingen er en fast stilling.
Stillingerne ønskes besat pr. 1.april 2024 eller hurtigst muligt.
Myndighed er en afdeling, som er forankret under forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Myndighedsområdet består af Børneteamet, Ungeteamet og Handicapteamet. Til afdelingen er knyttet en administration, socialfaglige konsulenter, en kontraktforhandler, afdelingsleder og teamledere. Vi arbejder efter Barnets lov, som trådte i kraft 1. januar 2024.
Vores afdeling er kendetegnet ved kvalitet, tværfaglighed og målrettet sagsbehandling i tæt samarbejde med øvrige afdelinger og samarbejdspartnere.
Vi vægter tæt dialog mellem ledere og medarbejdere højt. Vi anvender kommunikation som et fagligt og relationelt redskab, både i vores dialog med borgerne og samarbejdspartnere, men også som et internt kollegialt redskab i hverdagen.
I Ungeteamet vil din kerneopgave være afklaring og understøttelse af børn og familiers behov for særlig støtte, herunder udarbejdelser af børnefaglige undersøgelser, iværksættelse af indsatser, opfølgning, samt inddragelse og samtaler med unge. ift. at sikre børns udvikling og trivsel.
Desuden vil du indgå i et vagtrul, hvor rådgivere fra Børneteamet og Ungeteamet i fællesskab løser opgaver i dagvagten såsom 24 timers vurderinger af underretninger, behandler akutte sager samt give råd og vejledning til borgerne og samarbejdspartner.
I ungeteamet arbejder vi primært med unge i alderen fra 13 til 18 år, samt unge der tildeles ungestøtte frem til det 23. år
Vi forventer, at du:
- er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
- har erfaring med myndighedsarbejdet, herunder at udrede samt foretage socialfaglige vurderinger og træffe afgørelser.
- arbejder for et inkluderende og anerkendende menneskesyn.
- er opmærksom på egen kommunikation ift. borgerne, kollegaerne og samarbejdspartnere.
- har en systemisk og struktureret tilgang til arbejdet.
- kan arbejde i en foranderlig hverdag.
Vi tilbyder:
- en grundig introduktion og mentorordning.
- et udviklende, alsidigt, meningsfuldt og udfordrende arbejde.
- selvstændighed og kompetence i opgaveløsningen.
- gode muligheder for faglig sparring og supervision.
- fokus på læring - individuelt, monofagligt og tværfagligt.
- en fleksibel arbejdsdag, hvor du tilrettelægger egen kalender.
- mulighed for hjemmearbejde.
- et team og en teamleder, der kan understøtte dig i de komplekse opgaver, så du udvikler dig og ikke står alene med det svære.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgning sendes elektronisk og skal være os i hænde senest den 16. februar 2024 kl. 15.00.
Afholdelse af samtaler forventes at blive onsdag eller fredag den 21. og 23. februar 2024.
Du bedes i ansøgning tydeliggøre hvilken af stillingerne du søger eller om du har interesse for begge.
Er du nysgerrig på stillingerne og/eller ønsker du en uddybet beskrivelse af arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte
- teamleder Ungeteamet Lone Høi på mobil 27906835, lnhi@sonderborg.dk
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d0860ffc)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980026