Sønderborg Kommune søger kandidater til Brobyggerprisen 2026 for indsatser i mangfoldighed og inklusion

Foto: Sønderborg Kommune.
dato

Integrationsrådet i Sønderborg Kommune inviterer alle borgere til at indstille kandidater til Brobyggerprisen 2026, som hylder indsatser for mangfoldighed og inklusion.

I 2025 gik Brobyggerprisen til Kvindegruppen ved Røde Kors Sønderborg. Gruppen blev hædret for at skabe et unikt fællesskab for kvinder og børn med minoritetsbaggrund, hvor viden om det danske samfund styrkes, og netværk opbygges med fokus på aktivt medborgerskab og selvstændighed.

Nu åbner Integrationsrådet for indstillinger til Brobyggerprisen 2026. Alle borgere opfordres til at pege på en person, virksomhed eller organisation, der har ydet en særlig indsats for mangfoldighed og inklusion i kommunen.

Prisen sætter hvert år fokus på dem, der bygger bro mellem mennesker. Det er lokale kræfter med engagement og handlekraft, der bidrager til at skabe et mere rummeligt lokalsamfund og styrke fællesskabet på tværs af kulturer og baggrunde.

De seneste års prismodtagere viser bredden i det lokale engagement:

  • 2023: Zonta Sønderborg blev anerkendt for deres støtte til Bydelsmødrene og arbejdet for kvinder med minoritetsbaggrund.
  • 2024: Müller Gas Equipment blev hædret for deres indsats med at integrere ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet.
  • 2025: Kvindegruppen ved Røde Kors Sønderborg fik prisen for et unikt fællesskab for kvinder og børn med minoritetsbaggrund.

Spørgsmålet er nu, hvem der skal have prisen i 2026. Hvis du kender en frivillig ildsjæl, forening eller virksomhed, der fortjener anerkendelsen, kan du indsende en indstilling til Integrationsrådet.

Indstillingen sendes på mail til Sønderborg Kommune på mejo@sonderborg.dk. Fristen for indstillinger er 17. juni 2026.

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=d3ae0d6673

Kilde: Sønderborg Kommune
Mest læste artikler