BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel for den komplekse kroniske patient, der har brug for hæmodialysebehandling, så er dette stillingen for dig.
Din hverdag
Du behandler hæmodialyse-patienter fra den sydlige del af Region Syddanmark. Du varetager også akutte hæmodialyse-behandlinger på intensiv og sengeafsnit på matriklen i Sønderborg. Du er sammen med en kollega kontaktperson for et antal patienter, hvor du har overblik over patientforløbet og samarbejder med patienten herom. Du har et tæt samarbejde med vores ambulatorium, sengeafsnit og andre samarbejdspartnere om patientens samlede forløb.
Når ambulatoriet åbner, mødes du med dine kollegaer, hvor opgaver fordeles og koordinator giver relevante informationer. Midt i vagten mødes vi til en timeout, hvor vi har fokus på overblik, faglighed og eventuelt omfordeling af opgaver i forhold til patientforløbene og arbejdspres. Du har en hverdag, der både er praktisk, teoretisk og teknologisk. Dit arbejde foregår på behandlerstuen sammen med patienterne, og derved arbejder du meget tæt sammen med dine kollegaer – her er du aldrig alene. Du deltager, når du er på vagt, hver onsdag i undervisning og sparring om arbejdsmiljø, nye instrukser, aktuelle patientforløb og faglige udfordringer.
Om afsnittet
Afsnittet er en del af afdelingen Medicinske Sygdomme, afsnit for Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme og har til huse på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.
Vi arbejder tæt sammen med posedialyseambulatoriet i forhold til hjemmebehandling og patientforløbene. I løbet af de næste år flytter vi sammen ind i nye lokaler her i Sønderborg.
Vi arbejder i 7 og 7½ timers vagter og arbejder hver 3. weekend. Ambulatoriets åbningstid ligger fra kl. 7.30 - 21.30 på hverdage og kl. 7.30 - 14.30 lørdage, søndage kl. 14.30 – 21.30. Vi har rådighedsvagt hjemmefra uden for vores åbningstid. Disse indgår du i, når vi sammen vurderer, at du er klar til dette.
Vi er ca. 30 sygeplejersker, 2 sekretærer og 1 husassistent. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, ligesom faglighed, hjælpsomhed og godt kollegaskab. Vi har en koordinerende sygeplejerske, der dagligt har et samlet overblik i forhold til behandlingerne, samt 2 kliniske specialister inden for centerdialyse og hjemmehæmodialyse med mange års erfaring.
Vi søger dig, der
- er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring
- har interesse for den kronisk syge patient med behov for hæmodialysebehandling
- kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine arbejdsopgaver, og samtidig indgår i tæt samarbejde med dine kollegaer omkring patientforløbet
- er inddragende, støttende og stærk i din kommunikation med den kroniske patient
- er indstillet på at hjælpe på tværs af afsnittene i afdelingen ved behov
Vi tilbyder
- et intensivt introduktionsprogram med fokus på teori, praksis og teknologi, hvor du de første 8 uger er uden for normeringen
- mentorordning og kollegaer med mange års erfaring, som ynder at lære fra sig
- erfarne og fleksible kollegaer der vægter det gode arbejdsmiljø
- tæt dialog med afsnittets planlægger om arbejdsplanlægning, hvor du har mulighed for at komme med dine ønsker
Ansættelsesprocessen
Vi søger sygeplejersker til faste stillinger. Tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale.
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 2. oktober 2023. Samtaler afholdes mandag og tirsdag i uge 41.
Der vil blive indhentet reference inden ansættelse.
Du kan få mere at vide hos
- oversygeplejerske Connie L. Hansen, telefon 7997 3205
- koordinator Marianne Norrild Warming, telefon 7997 6785
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Sygehus, Sydvang 1, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226472&DepartmentId=6790&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907228