BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Per 1.12.2023 søger vi en klinisk psykolog, som har lyst til at kombinere sit arbejde, så der dels er patient-/pårørendesamtaler og struktureret supervision til medarbejdergrupper i Medicinske Sygdomme.
Supervisionen er et led i at fremme klinisk udvikling og medarbejdertrivsel, til gavn for patienter og pårørende.
Patientgrundlaget er fortrinsvis kræftpatienter i behandling på sygehuset.
Du vil indgå i et fællesskab med 3 psykologer, der arbejder i afsnittene for lindrende behandling, lungesygdomme, kræftsygdomme, blodsygdomme og diabetes.
Som psykolog varetager du samtaler på henviste patienter og pårørende.
Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde og deltager i møder/konferencer og personalemøder i de forskellige teams.
Medicinske Sygdommes specialeafsnit er primært placeret i Sønderborg, men der er også ambulatoriefunktion i Aabenraa og Tønder.
Arbejdsopgaverne kan være:
- Vurdering og behandling af sygdomsrelaterede psykologiske og eksistentielle problemstillinger hos patienter og pårørende, der er tilknyttet et medicinsk afsnit
- Planlagte psykologsamtaler til ambulante patienter og deres pårørende
- Supervision, undervisning, rådgivning og sparring af personale på tværs af afsnit med henblik på at takle og skabe læring af klinisk praksis
Dine kompetencer er:
- Autoriseret psykolog med relevant efteruddannelse eller nyuddannet med interesse i at gennemgå et uddannelsesprogram
- Har interesse i at være tværfaglig funderet og god til at opbygge relationer, både i et kollegialt og i patient/pårørende perspektiv
- Gerne erfaring med kroniske og alvorligt kronisk syge patienter og deres pårørende
- Gerne erfaring med personale supervision, individuelt eller i grupper eller villig til at træne færdigheder i supervision
- Har gode kommunikative og pædagogiske kompetencer og almen menneskelig forståelse
- Kan indgå i dialog og lytte til forskellige faglige perspektiver
Det er en fordel at have kørekort og egen bil, da en del arbejdsopgaver foregår på flere matrikler.
Ansøgningsfrist er den 16.10.2023, ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 43.
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
- psykolog Trine Offersen, trine.offersen@rsyd.dk
- psykolog Anne Sophie Bauer anne.sophie.bauer@rsyd.dk
- oversygeplejerske Gitta Hansen, gitta.hansen2@rsyd.dk, tlf. 79973189
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Sydvang, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914502