Struktureret og fagligt nysgerrig pædagog søges til Bosager hus 4

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med specialpædagogiske opgaver - har du lyst til at lære nyt og vil udvikle din faglighed? Så er det dig, vi har brug for på Botilbud Bosager.

Botilbud Bosager bor der 42 borgere. Vi løser flere specialpædagogiske opgaver og derfor har vi brug for en pædagog eller personale med anden socialfaglig uddannelse med flair for specialpædagogikken.

Der vil bl.a. være fokus på pædagogik inden for autismespektrum forstyrrelser.

Vi har netop etableret et 5 dages undervisningsforløb i specialpædagogiken, som du evt. kan deltage i, hvis du har behov for opgradering af din faglige værktøjskasse.

Der er tale om en stilling på 30 timer/uge med skiftende arbejdstider dag/aften, samt hver anden weekend.

Der er aldrig alene vagter, du arbejder altid sammen med minimum en kollega.

I hus 4 bor der 12 borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i alderen fra 29-60 år.

Vi ønsker stillingen besat fra 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Vi leder efter dig, der:

  • "Ser os og har blik for vores ganske særlige behov og dagsform" – tolkning af borgernes udsagn
  • " Du skal kunne arbejde struktureret ud fra den enkelte borgers dagsrytme og behov på dagen" – kollegaerne hus 4
  • "Arbejder fagligt systematisk med borgerne og er klar til at dele din faglige viden med kollegerne" – Ledelsen på Bosager

Som pædagog på Bosager bliver du en vigtig del af borgernes hverdag – du er med til at give borgerne et meningsfyldt liv, med livskvalitet ud fra den enkeltes forudsætninger og muligheder.

Vi har netop indviet vores nye Orangeri og sansehave, hvor du kan være med til at udvikle den daglige pædagogisk praksis.

I dagligdagen arbejder vi sammen om fokus på helheden, hvor du bruger dine pædagogfaglige kompetencer til at holde fokus på Bosagers vision og kerneopgave, som er:

Bosager – bedre end i går.

I fællesskab skaber vi rammen, så den enkelte borger oplever livskvalitet.

Siden 2016 har vi haft fokus på rehabiliterende tilgang kombineret med fokus på borgernes håb og drømme. Vi har implementeret KRAP som pædagogisk metode. Vi bruger cand. psyk. med meget erfaring i arbejdet med neuroscreeninger, så vi sammen sikrer os, at vi har den rette pædagogiske tilgang og metode ift. den enkelte borger. På Bosager arbejder vi netop nu med VR-briller og DREAMBROKER, som faglige værktøjer i det pædagogiske arbejde – både ift. introduktion og som tilbud til borgerne.

Bosager har for tiden fokus på at øge den faglige viden om autisme, sanseintegration og demens. Vi arbejder målrettet med, at den fælles faglige viden hele tiden øges, da vi ønsker at være en arbejdsplads med udviklingsmuligheder, hvor du oplever faglig sparring, udfordringer og udvikling – det er godt for borgerne, dig og Bosager!

Som medarbejder på Bosager klæder vi dig godt på til dine opgaver. Det er vigtigt, for os, at du har det godt og trives – derfor får du:

  • En grundig introduktion på min. 6 dage, hvor du er med på introvagter med kolleger, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med udviklingshæmning.
  • En arbejdsplads med plads til humor.
  • Mulighed for faglig udvikling.
  • Løbende opsamling og dialog med ledelsen.

På Bosager får du kompetente og engagerede kolleger – beslutninger tages så tæt på praksis som muligt ud fra en værdi- og tillidsbaseret tilgang, med deraf følgende høj grad af indflydelse i det daglige arbejde. Det forventes, at alle tager ansvar for at opgaverne løses smartest muligt, med høj faglighed, kvalitet og hensyntagen til den enkelte borger og den samlede økonomi.

Vores forventninger til dig:

Du skal være en team-player, da vi arbejder i teams omkring borgerne. Du skal kunne arbejde med pædagogiske handleplaner og forudsigelighed, så borgernes hverdag er genkendelig, indholdsrig og tryg.

Da vi hjælper borgerne med deres personlige hygiejne, er det vigtigt, at du har forståelse for nærhed, indlevelse, omsorg i plejeopgaverne. Derudover samarbejder vi om løsningen af almindelige praktiske og huslige opgaver.

En del af målgruppen kommunikerer nonverbalt, så der ligger i arbejdet en vigtig opgave i at tolke og forstå deres kommunikation. Arbejdet på Bosager er præget af meget pædagogik og omsorgsarbejde med fokus på de små detaljer.

Som ny kollega skal du være rolig, empatisk, sparringsparat og have en tydelig personlighed. Du skal kunne reflektere over din egen og andres praksis – og du kan med din faglige ballast håndtere perioder, hvor hverdagen er udfordrende og konfliktfyldt for borgerne.

Du skal trives og kunne navigere i en travl og omskiftelig hverdag, hvor opgaverne skifter løbende og også i løbet af dagen.  Du bliver del af en personalegruppe i hus 4, men vil også kunne arbejde på tværs af organisationen.

På Bosager anses dokumentation omkring borgerne som en vigtig og væsentlig del af kerneopgaven. Vi forventer derfor, at du kan dokumentere dit arbejde og udforme handleplaner inden for de aftalte rammer.

Vi forventer også, at du har kørekort B, da kørsel med borgerne i vores busser forekommer.

Kan du se dig selv på Botilbud Bosager, så send en ansøgning til os.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt afdelingsleder Jane B. Jørgensen mobil 27 90 02 62 for en rundvisning eller uddybende information.

Formalia:

Opstart:           01.01.24 eller snarest derefter, men vi venter også gerne på dig, hvis du er den rette.

                        Vi afholder løbende samtaler og ansætter til stillingen dog senest d. 27.12.23

Arbejdssted:    Bosager 4-6, 6400 Sønderborg (lige ved Alssundbroen).

Arbejdstid:       30 timer ugentlig, Stillingen er med skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 06.00-22.30 og hver 2. weekend. Det forventes at man kan arbejde på tværs af organisationen ved behov.

Ansøgningsfrist: Senest 17.12.2023.

Læs mere om Botilbud Bosager her: https://sonderborgkommune.dk/bosager

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=51988b4e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Bosager Hus 4, Bosager, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948895

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet