Sundhedslovs- og servicelovskoordinator til Sønderborg by, distrikt Sydals

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et spændende job i ældreplejen med fokus på udvikling og nytænkning? Er du sygeplejerske?

Faste tværfaglige teams
Der er stort fokus på, hvordan kommunerne bedst muligt sikrer, at ældre får en god og værdig ældrepleje. En lang række kommuner afprøver for tiden nye former for organisering. Vi har afprøvet og beskrevet vores ’Sønderborg-Model’ som vi er i fuld gang med at udrulle i hele Hjemme- og Sygeplejen. I Sønderborg-modellen er medarbejderne organiseret i et tværfagligt borgerteam på ca. 12 medarbejdere, der består af sygeplejersker, sosuassistenter, sosuhjælpere, ufaglærte, teamkoordinator, daglig leder og en ergo-/fysioterapeut. Herudover er der tæt samarbejde med visitator. Tværfagligheden sikres blandt andet gennem teamets møder og tætte daglige samarbejde.

Vores ambition er at højne borgerens oplevelse af mestring, kontinuitet, kvalitet og nærvær. Samtidigt er en central opgave at rehabilitere borgerne til at øge deres selvstændige livsførelse og livskvalitet.

Vi vil også øge arbejdsglæden for medarbejdere i ældreplejen og give dem de bedste rammer for at levere personcentreret pleje af høj kvalitet.

Vi søger en sygeplejerske der har evne for koordination og samarbejde. Som har fokus på borgeren og som er en stærk kommunikator. Du skal have stor systemforståelse. Du skal være forandringsparat og systematisk.

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle den kommende organisering af koordinatoropgaven i distrikt Sydals. Vi forestiller os at du skal være en af de to i cockpittet som skal styre grundplanen i Cura plan for både SUL og SEL-området. Dette sammen med din kollega som har samme opgaver.

Du skal forpligte dig til at gå ind i og samarbejde om udviklingen af Sønderborg modellen. Vi er i gang med at udvikle koordinering af dag til dagkørelisterne i de enkelte team. Dette vil varetages af tre kollegaer, der forventes at sidde ude i teamene i fremtiden. Du får mulighed for være med til at skabe meningsfulde arbejdsgange og sikre kvalitet i vores kørelister samt sikre trygge overgange for vores borgere fra den ene sektor til den anden.

Du vil som koordinator få en stor samarbejdsflade, særligt internt i kommunen, men også regionalt.

Vi tilbyder
Med stillingen tilbyder vi en unik mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af ældreplejen i Sønderborg Kommune. De overordnede rammer for udvikling af teams er sat, der er frihed til at være med til at udvikle koordinator og teamarbejdet.


Ansættelsesforhold

Du vil være ansat i Hjemme- og Sygeplejen i Sønderborg Kommune og have mødested i Distrikt Sydals.

Stillingen er på fuldtid. Tiltrædelse 1.6.24 eller efter aftale

 

Ansøgningsprocess

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Laila Jepsen

Ansøgningsfristen er 29.4.24 kl. 8.00

Samtaler gennemføres den 30.4.24

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.


Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a548ef8b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Hjemme- og Sygeplejen Sydals, Tandsbjerg, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033220

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet