Sygehus Sønderjylland, Sønderborg: 1-årig introduktionsreservelægestilling i radiologi, Sygehus Sønderjylland, Røntgen og Skanning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

​Vil du være med til at udleve Sygehus Sønderjyllands vision: ”Din tilfredshed – Vores stolthed”? Så er muligheden der nu! Røntgen og Skanning tilbyder en 1-årig I-lægestilling i Aabenraa/Sønderborg. Du kan nu blive en del af vores afdeling, hvor det gode arbejdsmiljø vægtes højt og der gives plads til personlige ønsker. Som afdeling vil vi gerne være en respekteret samarbejdspartner for vores kliniske samarbejdsparter og sammen med dem skabe de gode og robuste patientforløb.



Tiltrædelsesdato: 1. november 2023 eller efter aftale.



Afdelingsbeskrivelse:

Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland er én afdeling, dog fordelt på 3 matrikler samt en satellitfunktion.

Organisatorisk har afdelingen en afdelingsledelse bestående af en cheflæge og en chefradiograf. Tilsvarende har hver matrikel en afsnitsledelse som varetages af ledende overlæge og overradiografer.

Afdelingen består af ca. 160 medarbejdere fordelt på mange faggrupper, nationaliteter og med stor aldersspredning. Vi vægter faglighed og uddannelse højt, og prioriterer derfor at være et godt uddannelsessted for både læger, radiografer og sekretærer



Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Akutsygehus.

I Aabenraa findes i dag følgende kliniske specialer: Urologi, Ortopædkirurgi, Parenkymkirurgi, Karkirurgi, Plastikkirurgi, Mammakirurgi, Neurologi, Intern Medicin, Anæstesiologi, Pædiatri, Obstetrik og Gynækologi. Der er Level 2 traumemodtagelse. Røntgen og Skanning udfører konventionelle undersøgelser inkl. gennemlysning, mammadiagnostik og intervention, UL, CT, MR, CT- og UL-vejledte interventioner. Afsnittet i Aabenraa producerer omkring 118.500 undersøgelser.

PET-CT er opstartet i efteråret 2022 og PET-skanner nr. 2 implementeres ultimo 2023.



Sygehus Sønderjylland, Sønderborg - Specialsygehus.

I Sønderborg findes i dag følgende kliniske specialer: Ortopædkirurgi, ØNH, Intern Medicin med stor vægt på lungemedicin, Onkologi, Anæstesiologi, Dagkirurgi og Skadestuefunktion. Røntgen og Skanning modtager et betydeligt antal henvisninger fra praksis, Dansk Gigthospital samt diverse ambulatorier fra sygehusvæsenet i Region Syddanmark. Afsnittet udfører konventionelle undersøgelser, mammografiscreening, UL, CT, MR, CT- og UL-vejledte interventioner og producerer omkring 75.000 undersøgelser.



Sygehus Sønderjylland, Tønder - Sammedagssygehus.

I Tønder findes Medicinsk Dagklinik og Skadeklinik. Røntgen og Skanning undersøger ambulante patienter fra såvel almen praksis som speciallægepraksis, samt mammografiscreening. Afsnittet bemander også satellitfunktionen i Sundhedscenter Haderslev 2 dage ugentligt, hvor der foretages konventionel røntgen og mammografiscreening. Afsnit Tønder producerer omkring 23.000 undersøgelser i form af konventionelle undersøgelser, CT og MR.



Arbejdsopgaverne er bl.a.:

Ansættelsen består af 10 måneder i Røntgen og Skanning, Aabenraa og 2 måneder i Røntgen og Skanning, Sønderborg.

Arbejdet tilrettelægges i henhold til uddannelsesprogrammet for I-læger ved Radiologi, Region Syd. Der udformes en individuel uddannelsesplan, som sikrer, at du opnår samtlige I-læge kompetencer i relation til de 7 lægeroller.



Stillingens organisatoriske placering:

Den nærmeste overordnede er afsnitsledelsen i Røntgen og Skanning, Aabenraa og Røntgen og Skanning, Sønderborg.



Vi forventer, at du:

Arbejder professionelt og engageret med at udvikle dine kompetencer i forhold til alle 7 lægeroller, som en kommende speciallæge skal mestre.



Vi tilbyder:

En ansættelse i en organisation, hvor der er mulighed for at påvirke udviklingen. En organisation, som vægter uddannelse, kvalitet, arbejdsmiljø og trivsel højt.

Vi holder os løbende opdateret og underviser hinanden. Herudover diskuterer vi dagligt spændende cases, foruden ugentligt mere formaliseret undervisning. Introstillinger i radiologi er primært vagtfri, men vi tilbyder naturligvis oplæring i akut radiologi i dagstid og muligheden for følgevagter, hvis dette aftales.



Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL.



Yderligere oplysninger:

Kan indhentes hos:

Uddannelsesansvarlig og ledende overlæge Thomas Hill, tlf.: 7997 6336 / 2480 1232

thomas.hill1@rsyd.dk

Ledende overlæge Jens Bonde-Petersen, tlf.: 7997 5110 / 2365 8682

Jens.bonde-petersen@rsyd.dk



Ansøgningen:

Sendes elektronisk.

Ansøgningsfrist:

10. september 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 22. september 2023.



Der gøres opmærksom på, at der forud for en eventuel ansættelse vil blive indhentet Børneattest.



Hvis du er interesseret kan du læse mere om os på Røntgen og Skannings LinkedIn profil: linkedin.com/company/røntgen-og-skanning-sygehus-sønderjylland

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226274&DepartmentId=6751&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893743

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet