Sygehus Sønderjylland, Sønderborg: Overlæge til Ambulatoriet for Blodsygdomme, Sygehus Sønderjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en overlæge til Ambulatoriet for Blodsygdomme pr. 1. januar 2024 eller efter aftale, 37 timer ugentligt.

Ambulatoriet for Blodsygdomme er en del af Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland og er fysisk placeret i Sønderborg. Afsnittets optageområde svarer til de 4 sønderjyske kommuner: Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev.

Vi har en spændende og dynamisk afdeling i nybyggede lokaler, der er i konstant udvikling. Vi danner rammen for hæmatologisk behandling fra udrednings- til behandlings- og kontrolforløb. Afsnittet er en del af en stor Medicinsk Afdeling med tradition for bredt og ubesværet samarbejde og udviklingsmuligheder med de øvrige intern medicinske specialer. Til Afdelingen er ligeledes knyttet Diagnostisk Center, hvor der afholdes MDT konference med bred specialerepræsentation.

Det hæmatologisk afsnit har et formaliseret fagligt, organisatorisk og ledelses samarbejde med Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital, men varetager det hæmatologisk populationsansvar for Sygehus Sønderjyllands optageområde selvstændigt. Som ny overlæge skal du være med til at facilitere en større autonomitet i retning mod en selvdrevet hæmatologisk funktion på Sygehus Sønderjylland.

Hvem er vi?
Det hæmatologiske team består af to speciallæger der begge er ansat ved Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetssygehus med udstationering til Sygehus Sønderjylland samt oversygeplejerske, sygeplejersker og sekretærer, der er ansat ved Sygehus Sønderjylland. Vores tilgang til patienterne er teambaseret og den daglige arbejdstilrettelæggelse hviler på og indfrier konceptet: PAL (Patient Ansvarlig Læge).

Afsnittes åbningstid er mandag til torsdag kl. 8-15.30 og fredag kl. 8-15.00.

Medicinske Sygdomme består af følgende fire blokke med hver sin ledende overlæge. Ambulatorium for blodsygdomme indgår i førstnævnte:

  • Kræftsygdomme, Blodsygdomme og Team for Lindrende Behandling, bestående af specialerne onkologi og hæmatologi samt interesseområdet palliation, fordelt på fgl. afsnit:
  1. Ambulatoriet for Blodsygdomme
  2. Ambulatorium for Kræftsygdomme
  3. Team for Lindrende Behandling, herunder funktion på Hospice Sønderjylland
  4. Kræftsygdomme Sengeafsnit A, som har 14 sengepladser, er et blandet intern medicinsk sengeafsnit med intern medicinske patienter samt patienter med kræftsygdomme og patienter i lindrende behandling.
  • Lungesygdomme og Mave-tarmsygdomme bestående af specialerne lungemedicin og gastroenterologi som består af to sengeafsnit i hhv. Sønderborg og Aabenraa samt tilhørende ambulatorier og skopifunktion i begge specialer. Afsnittet indeholder også Medicinsk Ambulatorium i Aabenraa.
  • Medicinsk Modtagelse og Medicinsk Daghospital i Tønder varetager modtagelse af den akutte medicinske patient, Diagnostisk Center og Medicinsk Modtagelse Ambulatorium. I Tønder er der udelukkende ambulant funktion, herunder akut modtagelse af ambulante patienter.
  • Diabetes, Hormon-, Nyre- og Ældresygdomme bestående af specialerne endokrinologi, nefrologi og geriatri som rummer to sengeafsnit i hhv. Sønderborg og Aabenraa, ambulatorier i alle specialer inklusiv hæmodialyseafsnit og demensklinik. Herudover det medicinske sårambulatorie.
Vi tilbyder:

  • God mulighed for at være medskabende for fremtidens hæmatologi ved Sygehus Sønderjylland
  • Et højt fagligt niveau, engagerede tværfaglige kollegaer med fokus på nyeste viden
  • Vi sætter en ære i at skabe det gode forløb i samarbejde med patienter og pårørende
  • Et godt arbejdsmiljø – hvor det gode samarbejde på tværs vægtes højt
  • Struktureret introduktion, oplæring af erfaren kollega og mentorordning
  • Målrettet kompetenceudvikling for den enkelte og teamet
  • Gode muligheder for kongresser og efteruddannelse
  • Indgå i tværfaglige teams med henblik på udvikling af det gode patientforløb
  • Du får mulighed for den tætte kontakt og opfølgning af egne patienter med støtte/supervision fra erfarne kollegaer
Til afdelingen er tilknyttet Medicinsk Forskningsenhed, hvor der er mulighed for at deltage i både klinisk og epidemiologisk forskning. Den hæmatologiske funktion har ligeledes forskningsmæssig tilknytning til Hæmatologisk Forskningsenhed ved Odense Universitetssygehus, hvilket indfrier forpligtigelse til og muliggør tilbud om allokering til Hæmatologiske forsknings-protokoller nationalt som internationalt.

Der vil være ledelsesmæssig opbakning til at stillingen eventuelt kan kombineres med et forskningslektorat.

Stillingen er vagtfri.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi. Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller og om de faglige kompetencer matcher de faglige krav til stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningsfrist er den 15. september og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38.

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

• Cheflæge, klinisk lektor, Frans Brandt Kristensen, frans.brandt.kristensen@rsyd.dk, tlf. 7997 3010
• Fagansvarlig overlæge, Mikael Frederiksen, Mikael.Frederiksen1@rsyd.dk, tlf. 79972679
• Oversygeplejerske Gitta Hansen, gitta.hansen2@rsyd.dk, tlf. 7997 3189

Der vil efter aftale være mulighed for at komme på besøg og se afdelingen.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226319&DepartmentId=6787&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896451

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet