BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst og interesse i at arbejde i et sengeafsnit med accelererede patientforløb, inden for ortopædi – alloplastik samt Øre-næse-hals og Øjen specialet, så har vi et års vikariat ledigt pr. 1.4. 2024 på 37 timer eller timetal efter aftale.
Sengeafsnit 24, som organisatorisk ligger under dagkirurgisk afdeling, modtager elektive og akutte patienter inden for Alloplastik, Øre-næse-hals og Øjen specialet. Vores hovedopgaver er modtagelse-, observationog postoperativ pleje af patienter før-og efter operation. Dernæst har vi også ambulatoriefunktion for alloplastik patienter.
Der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem sengeafsnittet, ambulatorier, operationsafsnittet, terapien og primær sektor.
Vi har fokus på kvalitet og det sammenhængende, accelererede patientforløb, med stor andel af delegeret ansvar i opgavevaretagelsen. Dagen er afvekslende og med stort patient flow, elektive-som akutte patienter og med mange forskellige sygeplejeopgaver.
Vi forventer, at du er engageret i sygeplejen, er ansvarsbevidst og omsorgsfuld. Du vægter høj faglighed, ordentlighed og ”patienten først”. Du skal kunne se dig selv i en afdeling med flere specialer, og evner et bredt samarbejde, og så tager du ansvar og er aktiv i forhold til et fortsat godt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Munch Madsen tlf. 79977053, mail: christina.munch.madsen@rsyd.dk eller chefsygeplejerske Joan Granerud, tlf. 28952734, mail: joan.granerud@rsyd.dk
Ansøgningsfrist den 11.2.2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Sydvang, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978484