Sygeplejersker til Lungesygdomme sengeafsnit, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for lungemedicinske patienter, hvor kompleksitet, omsorg og nærvær indgår - en afdeling med høj faglighed, fokus på trivsel og udvikling - så er dette måske stillingen for dig.

Vi søger to nye kollegaer til Lungesygdomme sengeafsnit B, faste stillinger med ansættelsesstart 1. april 2024 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer ugentligt, med mulighed for deltidsansættelse, og med blandede vagter.

Vi er aktuelt normeret til 18 senge og er placeret på Sønderborg-matriklen i Sygehus Sønderjylland. Sengeafsnittet er en del af afsnittet Lungesygdomme og Kræftsygedomme, som igen er en del af Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland.

Primær opgave:

Som sygeplejerske på Lungesygdomme afdeling indgår du i vores tværfaglige team og deltager i plejen af den akut dårlige, såvel som den kroniske patient.
Du har det sygeplejefaglige ansvar for en gruppe patienter sammen med 1-2 andre kollegaer.

Du lægger sammen med afdelingens læger en plan for den enkelte patient og sørge for, at den enkelte ordination udføres.
Du udskriver de ukomplicerede patienter, og i et samarbejde med vores to udskrivningskoordinatorer udskrive de mere komplicerede patienter.

Du er ansvarlig for at modtage elektive patienter og klargøre dem til undersøgelse.
Din arbejdsdag er kendetegnet ved at være afvekslende både i kompleksitet og i tempo.

Hvem er vi?

Vi er en god blanding af engagerende sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, udskrivningskoordinatorer, og er desuden uddannelsessted for studerende og elever.

Derudover har vi også en klinisk farmaceut, som i hverdagene doserer medicin og blander en del i/v medicin.

Vi vægter faglige diskussioner til vores daglige timeout og der er mulighed for undervisning i et større relevant emne. Ligeledes vægter vi trivsel højt og afholder to gange dagligt timeout for at lave status på de enkelte teams arbejdsopgaver/-byrde.

Vi forsøger, at den enkelte patient og pårørende møder så få forskellige personaler som muligt. På afsnittet har vi en koordinator, som dagligt tilrettelægger/prioriterer stuegang og samtaler, så pårørende har mulighed for at deltage.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring med fast tilknyttet mentor. Alt efter din erfaring sammensætter vi et introduktionsprogram som passer til dig
  • Gode faglige sparringer med kollegaer i daglig timeout og planlagt undervisning
  • Medindflydelse på vagtplanen
  • Blandede vagter, samt hver 2. eller 3. weekend
Vi søger en sygeplejerske der

  • har interesse i det lungemedicinske speciale, men samtidig har lyst til at arbejde med den intern medicinske patient, da vores afsnit har begge patientkategorier
  • ønsker at arbejde med akutte, men også kroniske patientforløb
  • har høj faglighed og er åben for at lære nyt
  • er omstillingsparat og har lyst til at bidrage til, at afsnittets hverdag hænger sammen
  • er positiv og som ser det som en selvfølge at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • kan bevare overblikket og handlekraften i pressede situationer
  • ikke er bange for at arbejde med teknisk udstyr da en del af vores patienter er i NIV eller Airvo behandling


Har du lyst til at besøge afsnittet og få en uforpligtende rundvisning og/eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig:

Ansøgningsfrist er den 14. marts 2024, samtaler afholdes mandag den 19. marts 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Sydvang, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet