Bliv en del af et kulturområde, der får mere ud af tingene – og får dem til at ske
Hvorfor skal du søge en stilling hos os?
Fordi du får mulighed for at arbejde midt i et kulturområde med høje ambitioner og stor gennemslagskraft. Sønderborg er en kulturel driver og hub for hele Sønderjylland med markante institutioner og events, der sætter kommunen på landkortet. Vi tør tænke stort, arbejder tæt sammen på tværs og formår at få meget ud af de rammer vi arbejder indenfor.
Efter kommunalvalget er kultur- og fritidsområdet blevet politisk styrket. I dag servicerer afdelingen Kultur-, Handel- og Turismeudvalget og Idræt- og Fritidsudvalget. Det har udvidet opgaveporteføljen og stillet øgede krav til tydelig ledelse tæt på fagligheden.
På Kultur- og Events-området har vi det seneste år haft en teamleder konstitueret. Det har skabt større sammenhæng, tydeligere prioriteringer og mere handlekraft i hverdagen. Den erfaring bygger vi nu videre på, og derfor slår vi stillingen op som en permanent teamlederstilling.
Om stillingen
Som teamleder for Kultur og Events får du en central rolle i udviklingen og gennemførelsen af kulturlivet i Sønderborg Kommune. Stillingen kombinerer personaleledelse med et tydeligt fagligt og praktisk ansvar, og du arbejder tæt på både opgaverne og medarbejderne.
Du får ledelsesansvar for et team på otte medarbejdere. Teamet arbejder med en bred og varieret opgaveportefølje, der spænder fra drift og udvikling af byens scener og Augustiana Kunsthal til kulturelle netværk og projekter på tværs af kommuner og grænselandet. Opgaverne løses i tæt samspil med lokale aktører og samarbejdspartnere og omfatter både mindre lokale aktiviteter og større, profilerende events.
Stillingen rummer ansvar for:
- daglig ledelse, opgaveprioritering, herunder sikring af trivsel, afvikling af MUS, rekruttering og sygefraværssamtaler.
- økonomisk prioritering tæt på driften, herunder puljer, tilskud og mindre drifts- og anlægsopgaver
- servicering af Kunstrådet
- sagsforberedelse, faglige bidrag og opfølgning i relation til politiske fagudvalg
- at omsætte politiske beslutninger og strategiske pejlemærker til konkret handling, herunder implementering af ny kulturpolitik
- kvalitet, fremdrift og overholdelse af deadlines i opgaveløsningen
Du refererer til chefen for Kultur, Idræt og Fritid og indgår i ledelsesteamet med teamlederen for Idræt og Fritid (forventes ansat efter sommeren), for at sikre en tæt sammenhæng og koordinering i den samlede afdeling.
Kompetencer – hvem søger vi
Vi leder efter dig, der trives i en rolle, hvor ledelse og faglig praksis går hånd i hånd. Du prioriterer og tager beslutninger, men er også selv aktivt involveret i opgaverne og bidrager direkte til projekter og events.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med ledelse – gerne fra en politisk styret organisation
- kan skabe overblik og prioritere i en samlet og ofte kompleks opgaveportefølje
- kan uddelegere ansvar og sikre fremdrift.
- er relations stærk og skaber tillid, følgeskab og samarbejde
- har blik for både faglig kvalitet, økonomi og politiske processer
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Afrunding og praktisk information
Ansøgningsfrist er 25. maj 2026.
Ansættelsesudvalget mødes den 26. maj, og udvælger kandidater til ansættelsessamtale den 27. maj. I tidsrummet mellem kl. 08.00-12.00
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2026.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kultur Idræt og Fritid, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9240f091-cbb0-4d9c-9642-ba9ecfbcb07c