BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har travlt og søger derfor en ny kollega med FORSIKRINGSTEKNISK baggrund.
Som vores nye udbudskoordinator får du ansvaret for at koordinere og udarbejde udbud i samarbejde med forsikringsmæglere og selskaber. Det giver dig en stor berøringsflade og en varieret hverdag med mange bolde i luften.
OM OS
Forsikringsmæglerne DFM er et mæglerhus med et koncept, som primært henvender sig til erhvervs- og landbrugskunder. Vi har kunder i hele landet og sætter en ære i at yde dem den bedst mulige service. Derfor har vi også et bredt samarbejde med alle danske og nogle udenlandske forsikringsselskaber.
DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
- Udbud - koordinering og håndtering
- Kundekontakt og selskabskontakt
- Mæglersupport
DINE KVALIFIKATIONER
- Du er uddannet forsikringsfunktionær/-assistent eller kontorassistent med forsikringsteknisk baggrund indenfor erhverv
- Du behersker IT og Office pakken på brugerniveau
- Du behersker perfekt dansk i skrift og tale
OM DIG
- Du er positiv og serviceminded
- Du er struktureret og ansvarsbevidst omkring dine opgaver og bevarer roen og overblikket, når der er travlt
- Du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
- Du har et personligt drive, som bl.a. gør dig til en selvstændig kollega og en god holdspiller
VI TILBYDER
En selvstændig stilling med mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi har et sundt arbejdsmiljø med en fri og uformel omgangstone og ikke mindst et godt kollegaskab.
- Ansættelse 1. marts 2024 (eller hurtigst muligt derefter)
- 32-37 timer pr. uge
- Frokost- og frugtordning
- Aktiv personaleforening
- Sundhedsforsikring, kollektiv ulykkesforsikring og pensionsordning.
ANSØGNING
Send dit CV/ansøgning til job@danskforsikring.dk.
Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, før du sender din ansøgning, bedes du kontakte Steffan Steger, mobil 21121070.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FORSIKRINGSMÆGLERNE DFM A/S, Ulkebøldam, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984439