Vi søger en erfaren konsulent, der kan bidrage til at styrke organisationen gennem strategisk udvikling og lederstøtte. Kan du drive processer, give værdifuld sparring til vores chefer og ledergruppe og håndtere en bred og varieret portefølje af implementerings- og udviklingsopgaver? Så er jobbet som Udviklingskonsulent måske noget for dig.
Staben i Teknik, Miljø og Bæredygtighed spiller en central rolle i at understøtte forvaltningens arbejde med Sønderborg Kommunes bæredygtige udvikling og realiseringen af Byrådets vision. Som udviklingskonsulent bliver du en nøgleperson i at styrke og understøtte direktøren samt leder- og chefgruppen, så de lykkes i deres opgaver. For at trives og få succes i rollen er det vigtigt, at du besidder stærke relations, - og kommunikationskompetencer, høj integritet og troværdighed.
Dine primære opgaver:
- Rådgivning og sparring med ledere på alle niveauer i forvaltningen
- Planlægning, udvikling og gennemførsel af leder- og medarbejderforløb samt kvartalsvise lederdage
- Understøtte implementering af Sønderborg Kommunes og forvaltningens eget ledelsesgrundlag
- Bidrage til kultur- og organisationsudvikling
- Understøtte de centrale processer fra HR og Arbejdsmiljø
- Understøtte implementering af tværgående udviklingstiltag og indsatser, herunder blandt andet implementering af forvaltningens mission, vision og fokusområder frem mod 2030
Din baggrund og kompetencer Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som sparringspartner for ledelsen og at du kender til arbejdet i en politisk ledet organisation.
Vi søger en person, der
- trives med en bred og forskelligartet opgaveportefølje
- kan arbejde struktureret og selvstændigt med egne opgaver og formår aktivt at drive processer
- er pligtopfyldende og tager ansvar for opgaven og formår at gribe de mange bolde en opgave af og til kaster af sig
- har gode kommunikationsevner og kan formidle klart og præcist mundtligt, skriftligt og visuelt
- har gode samarbejdsevner og kan se sager fra flere sider med respekt for kollegers fagligheder
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job i en engageret stabsfunktion, der spiller en central rolle i en travl og udviklingsorienteret forvaltning. I det daglige arbejde understøtter vi direktøren og ledelsesniveauet i forvaltningen, og er ofte i tæt dialog med dem.
Vi vægter det gode samarbejde både i Staben og på tværs af hele forvaltningen højt. Du bliver del af en afdeling ledet af en stabschef og med 18 dygtige kolleger. Vi varetager opgaver inden for økonomi og analyse, udvalgsbetjening og dagsordensproduktion, socialt boligbyggeri, tilsyn, køb og salg af ejendomme, byggemodning, ledelsesstøtte, organisationsudvikling, sekretariatsbetjening og administrative opgaver.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid. Du aflønnes i henhold til aftale mellem relevant faglig organisation og Sønderborg Kommune.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef Rikke Blindbæk på mobil 2790 5034 eller mail rbsc@sonderborg.dk.
Ansøgningen skal sendes elektronisk senest den 21. januar 2026. Vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag. Samtaler forventes afholdt i uge 6. Tiltrædelse 1. juni 2026.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Teknik Miljø Bæredygtig - Staben, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a462961b-1ff3-4fdd-9bd6-75b44586c97f