Vi søger en Social- og Sundhedsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en social- og sundhedsassistent



Det er en fast stilling i Lokalpsykiatri Sønderborg, som er på 37 timer med opstart den 15.5.24 eller efter aftale.

I lokalpsykiatrien tilbyder vi psykiatrisk ambulant behandling ud fra de nationale pakkeforløb. Vi er organiseret i 2 F-ACT teams og ud over at have egne patienter i behandling, så er vi fælles omkring de patienter som kan have behov for en mere intensiv og fleksibel behandlingsindsats, for en periode.

Vi vægter både det tværsektorielle samarbejde og pårørendesamarbejde, da vi ønsker at skabe sammenhængende forløb for vores patienter.

Hvad kan du forvente hvis du bliver ansat hos os?

Din stillingen omfatter selvstændig varetagelse af patientforløb, udekørende arbejde og teamarbejde. Du vil i løbet af en arbejdsdag have samtaler med egne patienter, sætte fælles mål for behandlingen, udredning af diagnoser, vurdere medicinsk effekt samt varetage samtalebehandling. Du mødes med dine kollegaer i forskellige mødefora til konferencer, supervision og tværfaglige drøftelser.

Du vil lave udredninger, screene for psykiatriske symptomer og i et tværfagligt samarbejde, vurdere og behandle dine patienter. Du vil deltage i og selv medvirke til at arrangere netværksmøder med både kommune eller sengepsykiatrien.

1-2 dage i ugen vil du sammen med en kollega varetage FACT-vagten. Her tilbydes opsøgende og hurtigere behandling til de ptt. der i perioder kunne have brug for det. Hvad indsatsen skal være, aftales på tværfaglige daglige tavlemøder.

Lokalpsykiatrien i Sønderborg er et ambulant behandlingstilbud hvor vi i alt er 32 ansatte. Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever og vi forsøger at give de bedste læringsmuligheder for kommende kollegaer.



Citat: ”Et dejligt hus at komme i”

Vi spænder fagligt bredt da vores arbejde indebærer at arbejde tværfagligt. Vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, psykologer, ergoterapeut, klinisk diætist, læger og sekretærer. Det giver god mulighed for tværfaglig sparring og vidensdeling samt bedre mulighed for at hjælpe de patienter vi har i huset.

Citat: ”Vi er gode til at hjælpe hinanden”



Vi søger en kollega der

  • Psykiatrisk erfaring også gerne fra sengepsykiatri
  • Kan formidle fagligt og sagligt på skrift
  • Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Er reflekterende i forhold til egen og kollegaers praksis
  • Sætter patienten i centrum og lægger vægt på pårørendesamarbejde
  • Vil støtte op og vejlede de sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever
  • Gerne har relationsbehandleruddannelse, kognitiv uddannelse eller anden relevant uddannelse
  • Kendskab til elektronisk patientjournal eller IT på brugerniveau
  • Kan arbejde i et miljø hvor der er konstant udvikling og forbedringer i gang
  • Har mod på at arbejde selvstændigt
  • Har kørekort
  • Er god til at strukturere og kan lide at have mange bolde i luften


Vi kan tilbyde:

  • At du bliver en del af et hus med et højt fagligt niveau
  • Introduktion og oplæring
  • Selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
  • Gode kollegaer
  • Tværfaglighed
  • Et åbent arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og tillid
  • Undervisning
  • Supervision og relationsbehandlingskonference
  • Gode fysiske rammer
  • Arbejdstiden er i dagtimerne mellem kl. 7.30 og 16.00 og enkelte tirsdage i mdr. til 18.00
  • Fri i weekender og helligdage


Lokalpsykiatri Sønderborg er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og vi er beliggende ved sygehuset, Sydvang 3B, 6400 Sønderborg.

Du er velkommen til at kontakte:

Funktionsleder Kristine Bender Visby tlf. 24614564, email: Kristine.bender.visby2@rsyd.dk

TR for Social- og sundhedsassistenter, Anne.Kronborg2@rsyd.dk



Ansøgningen sendes elektronisk. Ansøgningsfrist er lørdag den 6.4.24.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lokalpsykiatrien i Sønderborg, Sydvang, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022716

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet