Kom og syng med i Sangcentrets børnekor

Foto: Ida Hymøller
Profilbillede
dato

Af Ida Hymøller

Kom og syng med i Sangcentrets børnekor tirsdag d. 6. september 2022 kl. 16:30-17:30

Sangcentrets børnekor er et kor for børn mellem 7-12 år. Her synger vi sange, laver sanglege, og synger bl.a. med på julekoncert med Sigurd Barrett i Alsion. Koret øver hver tirsdag på Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 2 4. sal.

”Der er ingen optagelsesprøve til koret”, fortæller dirigent Ida Hymøller, ”og vi søger både piger og drenge, der har lyst til at synge og være med i vores dejlige fællesskab”.

Udover at synge til julekoncert skal Sangcentrets børnekor også synge med på Kor-Maraton i Sønderborg, Det Sønderjyske Sangcenters 10-års jubilæum, samt medvirke på DR-TV, når Det Sønderjyske Sangcenter er værter for Skolernes Sangdag i marts 2023.

”Tirsdag d. 6. september kl. 16:30-17:30 afholder vi åben korprøve, hvor man helt uforpligtende kan komme og prøve at synge med”, slutter Ida.

Læs mere på Det Sønderjyske Sangcenters hjemmeside.
Dirigent: Ida Hymøller
Tlf: 23 62 16 99
Mail: Ida@sangcentret.dk

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Ida Hymøller.
Kilde: Ida Hymøller