Tvungen sejr over Haderslev

dato

Nyheden er fra Sønderborg Floorball Club

Vi havde stærkt brug for 3 point fra dagens kamp, for at kunne nærme os toppen af puljen. Vi havde fået en stærk trup af sted til kampen, mens Haderslev var lidt svækket pga skader.

Kampens gang blev vist allerede fra startfløjten. Haderslev bakkede ned til egen banehalvdel og lod os tage styring. Det viste sig også at være den rigtige taktik for dem, for vi havde meget svært ved at komme til chancerne. Der stod altid 2-3 black birds foran skuddene, eller så ramte vi bare ikke målet. Haderslev kom til et par kontrachancer, men cifrene blev i 0-0 efter perioden.

2.periode var bedre for Vikings. Vi fik mere bevægelse og afleveringerne kom hurtigere. Efter 6 minutter får vi en frislag i siden, som Ole giver hurtigt videre til Tinus, som skyder bolden lavt i målet. Alt ser godt ud og vi fortsætter presset. De chancer Haderslev får, kommer fra vores boldtab i egenzone, slev om vi tit ikke var særlig pressede. Lige præcis på den måde for Haderslev deres udligning. Vi har bolden bag eget mål, men uheldigvis sparker den foran målet, hvor den tidligere Vikings spiller Morten Rasmussen står. Han har nemt job at skyde bolden i målet. Lige efter får vi vores første powerplay. Spillet kører udmærket, og vi kommer til en del afslutninger, men rammer bare ikke målet. Vi går noget frustrerede til pausen.

Vi laver nogle små ændringer til vores taktik i pausen. Det giver resultat hurtigt, da søren finder Petteri ud i siden, som skyder bolden direkte op i forreste hjørne. Målmanden havde ikke en chance i situationen. Det var en forløsning for vikingerne. Vi øger føring 4 minutter efter, da Bjørn skovler en repost ind efter Andy’s skud. Der efter får vi mange kæmpe chancer, men får bare ikke bolden i målet. Vores anden powerplay mit i perioden kører igen godt, men kun målet mangler. Haderslev blev nødt til at satse lidt mere og de begyndte at presse os højere op. De fik også scoret 3 minutter før tid, efter et af de eneste gange de fik presset os til vores banehalvdel. Mere spændende blev det ikke, så vi kunne rejse hjem med 3 point.

Det var vores anden sejre i 5 kampe. Spillet har kørt godt i næsten alle kampe, men vi scorer simpelthen for få mål.

Næste kamp på søndag hjemme mod topholdet Odense.

Målscorer:

Tinus Byrgesen 1+0, Petteri Nevalainen 1+0, Björn Wiklund 1+0, Ole Dam Søndergaard 0+1, Andreas Bendixen 0+1, Søren Agerley 0+1

Kilde: Sønderborg Floorball Club