Unge har en række strategier for at trives og arbejder hårdt for det. Mange opsøger fællesskaber, er gode til at dele deres følelser med vennerne og trækker sig fra de døgnåbne fællesskaber på nettet, når det behøves. Det viser en ny og usædvanlig undersøgelse af unges ”trivselsbestræbelser”, hvor forskerne blandt andet talte med unge besøgende ved Ringriderfesten i Sønderborg.
Mange unge er fulde af handlekraft i forsøget på at trives og i arbejdet med at håndtere de forventninger, muligheder, udfordringer og vilkår, som de møder i deres liv. Det er en af konklusionerne fra et utraditionelt forskningsprojekt, hvor forskere på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet (CeFU) har arbejdet sammen med P3 Missionen på Danmarks Radio, Ebbefos Fonden og Østifterne.
”Det har været overraskende og enormt rørende at gå gennem flere hundrede optagelser med unge mennesker, der sætter ord på deres trivselsbestræbelser og på alt det, de gør hver dag og også indimellem kæmper med. De ungdomsliv, der leves, er meget forskellige, men mange unge gør sig utroligt mange overvejsler om, hvad der fungerer for dem. Og mange har en stor følsomhed og omsorg for hinanden i deres relationer,” siger professor Noemi Katznelson, der er leder af CeFU på AAU, og som sammen med blandt andre Niels Ulrik Sørensen, Mette Lykke Nielsen står bag undersøgelsen.
”Vi oplever, at det er tid til at kaste et nyt blik på begreberne trivsel og mistrivsel, for de skaber et forvrænget billede af, hvor unge mennesker er i dag,” siger hun. ”Det handler ikke om, at mistrivsel ikke findes, for det gør den og det skal vi tage alvorligt. Men den fremherskende enten/eller-snak i offentligheden usynliggør alt det, de unge faktisk gør for at komme til at trives”.
Center for Ungdomsforskning har lanceret rapporten ”Levbare ungdomsliv: Om unges bestræbelser på at trives”, som har en noget anden forhistorie end de fleste andre forskningsprojekter. Forskernes nye syn på, hvordan de unge arbejder med at finde vej i tilværelsen, er nemlig formet af CeFU’s egne interviews med 38 unge samt ikke mindst 299 interviewpersoner, som DR P3 har filmet og interviewet. I sommeren 2023 kørte medarbejdere fra P3 Missionen landet rundt i en bus med bløde sofaer for at interviewe så mange forskellige unge som muligt om, hvad der gjorde dem godt i livet. Ved festivaler, LAN-parties og traktortræk har en mangfoldighed af unge fortalt P3-holdet og forskerne om deres liv, og ved Ringriderfesten i Sønderborg i 2023 talte holdet også med 17 unge deltagere.
En af dem var den 17-årige Lykke, som blandt andet fortalte om lykke og glæde, der er at finde i fællesskaber:
”Jeg lå på min mobil derhjemme og så på minder fra, da vi var på festival, og da vi var på efterskole. Det der lille glædesboost. Det, vi også har lige nu. Bare det der med, at man bare lige får den der glædesfølelse, den der lykke, et kort sekund. At der er nogle mennesker, der gør en glad. De her mennesker (peger på dem, hun sidder med) de gør jo mig glad. Det er jo derfor, jeg gør det her. De gør mig glad og lykkelig.”
Det videre arbejde med det utraditionelle datasæt tegner et billede af en ungdom, der gør meget mere for at trives, end man ellers kan få indtryk af. Ungdomsforskerne taler i rapporten om ”trivselsbestræbelser”, som det er let at overse i debatten om unges trivsel, hvor trivsel og mistrivsel ofte fremstilles som endimensionelle tilstande eller kategorier, som unge rammes af og passivt befinder sig i.
”Mistrivslen er ikke så udbredt, at der ligefrem er tale om et kendetegn for en hel generation. Men der er noget, der er i bevægelse og forandring i relation til unges trivsel, og vi bliver som samfund nødt til at interessere os for, hvad der er på færde. For der er gode grunde til, at de unge gør, som de gør, og der ligger også en samfundskritik i det. Ligesom der også er ting at lære af mange unge, som er meget gode til at sætte ord på deres følelser,” siger Noemi Katznelson.
Noemi Katznelson fremhæver, at de unges liv kræver meget håndtering, for mange oplever, at det individuelle livsprojekt kan være en stor mundfuld. Man kan simpelthen have brug for pauser fra det for at kunne håndtere det, og der kan vi se en række strategier omkring både fællesskaber den enkeltes behov for at trække sig helt, forklarer professor Noemi Katznelson.
”Nogle af de unges måder at søge trivsel på er virkelig inspirerende, andre rummer nogle udfordringer og implicitte kritikker, som vi måske bør lytte til og som skubber til både kulturer og strukturer i vores samfund. Men de arbejder aktivt med det, og der er ingen grund til generelt at tale om de unge som ofre”, siger centerlederen.
Gennemgangen af de mange interviews – sammenholdt med forskernes øvrige viden om de unges vilkår – viser, at mange unge dagligt arbejder for at håndtere deres liv og lykkes som individer, og de kæmper for at skabe mening, relationer og værdi i deres liv. De arbejder med at imødekomme de krav og forventninger, der findes i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i deres familier, blandt vennerne osv., og en del oplever et pres i forhold til at kunne leve op til disse individuelle livsprojekter. Det kan skabe en angst for ikke at lykkes socialt og professionelt. Men fortællingerne fra P3-bussen vidner også om de trivselsbestræbelser, som i rapporten inddeles i syv kategorier, bl.a. at trække sig for at opnå ro, at fortabe sig i fællesskaber og at have nuet som et fristed.
For forskergruppen er det vigtigt at tilføre diskussionerne om de unges vilkår nogle nuancer, som de ikke oplever i den offentlige debat:
”I de seneste år er ungdommen nærmest blevet talt ned, så mange har kunnet få det indtryk, at alle unge står i en gigantisk krise af mistrivsel, hvilket også har mødt berettiget kritik på det seneste af andre forskere. Vi vil gerne invitere til et dobbeltblik i trivsel, som på den ene side tager den mistrivsel og udsathed, som for mange unge kæmper med i deres liv, alvorligt – men som på den anden side kan se, at mange unge trives, og at trivsel og mistrivsel ofte dækker over mangfoldige og mudrede tilstande, der handles på. Og her er der brug for, at vi både lærer af de unge og indretter os på nye tider og forandringer i måder at være i verden på og hvor der er brug for, at vi kommer de unge til hjælp”, forklarer Noemi Katznelson.